Stine Goya åbner flagship store i Aarhus
Så er der gode nyheder til alle fashionistaerne i Smilets By, Aarhus. Det er netop blevet offentligjort, at Stine Goya åbner en flagship store i Aarhus til januar 2015.
Det er kun lidt over 1 år siden, at Stine Goya åbnede sin første flagship store i Gothersgade i København, og fordi interessen fra de københavnske kunder har været stor, er Stine Goya nu klar til at følge op på successen og udvide sit univers til Aarhus.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Se også: H2O lancerer ny guldsandal
Stine Goya glæder sig personligt rigtig meget til at åbne dørene til den nye butik:
"Jeg glæder mig rigtig meget til at invitere vores jyske kunder indenfor i den nye Aarhus-butik og mit univers. Jeg har hele tiden haft drømmen om at åbne endnu en flagship store, og efter at have fejret et år i Gothersgade, føles det nu som det helt rigtige tidspunkt at åbne endnu en. Aarhus har lige nu gang i mange spændende mode- og kulturprojekter, og det vil vi gerne være en del af."
Læs også: Mød designeren bag CECILIE Copenhagen
Tanken bag Stine Goyas butikker er at give alle besøgende følelsen af at træde ind i kernen af Stine Goyas univers, og den visuelle udvikling af butikken står Stine Goya selv for. Så Aarhus har i den grad noget at se frem til!
Vi har samlet nogle af vores Stine Goya favoritter fra hendes kommende SS15 kollektion i galleriet nedenfor.
Psst... Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, 'swiper' du bare!