Mød kvinderne bag det online træningsunivers 'Tone It Up'

Mød kvinderne bag det online træningsunivers Tone It Up
Foto: PR

På vores faste sundhedsside i månedens ELLE-magasin kan du møde Karena og Katrina, der står bag det online træningsunivers ’Tone It Up’ (TIU), hvor de hver dag deres bedste sunde tips, hundredvis af sunde, lækre hverdagsretter og motiverende træningsvideoer.

ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, har talt med de to cool kvinder, og du kan læse alt om tankerne bag deres træningsunivers, samt få deres bedste tips til et sundt liv i balance her.

Hvordan fik i ideen til ‘Tone It Up’?

Karena: "Vi ville lave et univers, der bragte kvinder sammen, hvor de kunne støtte og motivere hinanden til at nå deres mål. Vi talte med kvinderne i vores liv og spurgte dem, hvad deres fitness mål var. De sagde alle sammen, at de bare ønskede at blive tonet! Fra starten af lyttede vi til kvinderne, så vi kunne give dem præcis, hvad de ville have. Vi går altid tilbage til denne idé, når vi tager beslutninger for TIU-teamet, og det giver os altid de rigtige svar".

Hvordan ser en ’normal dag’ ud for jer?

Katrina: "Hver dag er forskellig, en dag kan indeholde alt fra forretningsmøder i kontoret, kreative møder med vores team og skrive nye posts til at filme træningssessioner, teste opskrifter i HQ køkkenet og rejse. Den eneste ting, der egentlig er konsekvent i vores liv er, at vi forsøger at få vores morgentræning hver morgen. Lige gyldig hvor vi er, laver vi altid vores daglige træning på ToneItUp.com!"

Hvor mange gange om ugen træner i?

Karena: "Vi træner 5-6 gange om ugen plus en aktiv hvile dag. Selv når vi ikke træner, forsøger vi at være så aktive som muligt. Vi er altid udenfor og gå ture ved stranden eller på en hurtig tur for at hente kaffe".

Hvor mange timer om dagen tror I, I bruger online (digital tid)?

Katrina:Vi scroller altid igennem Instagram, for at se dem, der har hashtagget TIUteam. Hver morgen og hver aften tjekker vi vores TIU-gruppe og ser hvordan deres træning, måltidsforberedelse og dag har været! Vi er også på vores computer gennem dagen, hvor vi laver sjovt indhold og skriver emails til vores TIU-gruppe.

Hvad kræver det at få den ultimative bikinikrop – jeres bedste tips og tricks?

Karena: "Det handler alt sammen om at føle sig sund, i form og selvsikker! Vores mission er at hjælpe kvinder i alle former og størrelser med at føle sig som den bedste version af sig selv. Vores favorit program til at blive klar til sommeren er vores Bikini Serie… og den går faktisk online lige nu! Det er 8 uger med total kropstoning og ernæring til kroppen gennem magre, rene og grønne retter.

Hvad spiser i til morgenmad, frokost og aftensmad?

Katrina:"Vi vil gerne holde det magert, rent og grønt. Det er en af hovedprincipperne i vores ernæringsplan. Det betyder, at man spiser måltider fyldt med blad-grøntsager, mager protein og sunde fedtstoffer. Som en del af vores ernæringsplan har vores nye Bikini Serie over 50 opskrifter med ting som muffins, sandwiches, sunde vafler, salater, smoothie bowls og tacos. Vi er seriøst besat! Tjek vores smukke Buddha Bowl fra serien ud her!

Hvad er jeres guilty pleasure?

Karena:"Mørk chokolade og vin… Selvom vi ikke føler os syndige, når vi får det! Disse små ting er en del af livet. Vi belønner for det meste os selv, når vi er sammen med veninder eller er ude med vores mænd. Det handler alt sammen om at moderere og ikke føle, at man snyder sig selv, så man kan hoppe tilbage næste morgen!

Det bedste ved at bo i Californien?

Katrina:"Hvad er der ikke at elske?! Stranden og havet inspirerer så meget til det, vi gør i 'Tone It Up'. Det er også fantastisk at have mulighed for at træne udenfor året rundt. Vi elsker energien her. Alle er så glade og arbejder på at nå deres drømme og mål!"

Mød kvinderne bag det online træningsunivers 'Tone It Up'

ELLE Style Awards banner

Relaterede artikler