Pastaopskrift får internettet til at gå amok - Finland er løbet tør for fetaost
Foto: Bella Hadid
Opskrifter

Denne pastaopskrift har fået et helt land til at løbe tør for fetaost

af Josephine Sjelhøj 10/02/2021
Har du også lyst til at prøve den populære pastaopskrift, hele internettet går amok over? Vi har lavet en guide til, hvordan du kan lave den lækre ret, som har fået et helt land til at løbe tør for fetaost.

TikTok er hjemstedet for nogle af internettets største trends, og madopskrifter er selvfølgelig ingen undtagelse.

Selvom fetaost måske ikke normalt er noget, man forbinder med pasta, så er det alligevel hovedingrediensen i denne populære ret, hele internettet går amok over.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Pastaretten med tomat og fetaost blev oprindeligt lavet af den finske madblogger Jenni Häyrinen, og den er sidenhen blevet en trend på det populære medie TikTok.

Faktisk er opskriften blevet så populær, at hele Finland er løbet tør for fetaost – vildt!

Læs også: Se den vilde makeup-trend, der hitter på sociale medier

Årsagen til opskriftens popularitet findes i den simple ingrediensliste, som gør det muligt at lave en cremet pastasauce, der har den lækreste smag.

Hvis du også vil prøve den lækre pastaret, så læs med herunder, hvor du får den nemme opskrift.

Sværhedsgrad: Let

Arbejdstid: 30 min.

Det skal du bruge:

130 g cherrytomater

200 g fetaost

2 spsk. olivenolie

Salt og peber

Basilikum

150 g pasta

TIP: Hvis du ønsker endnu mere smag, kan du også tilføje hvidløg og frisk chili.

Sådan gør du – 4 nemme trin:

1. Start med at lægge dine cherrytomater i en bradepande. Hæld halvdelen af olivenolien over og tilsæt din ønskede mængde salt og peber, og rør det rundt. Læg din fetaost i midten af bradepanden, og hæl resten af olien over.

2. Bag det hele i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 25 min.

Læs også: 3 nemme, plantebaserede opskrifter

3. Mens det er i ovnen, skal du koge din pasta. Du må helt selv bestemme pastatypen, men det kunne for eksempel være den lækre pastapenne eller fettuccine. Følg tilberedningsinstrukserne på pastapakken.

4. Når tomaterne og fetaen er færdig, skal du røre det hele rundt med en gaffel. Tilsæt pasta og basilikum, et voilá! Nu har du verdens bedste pasta.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her