Foto: Marco van Rijt // Hår: Kirstine Engell
Eksperttips

Hårartist Kirstine Engell: ”Det her må da være det billigste trick på planeten til glansfulde lokker”

af Nikita Hoffmann Andersen 16/06/2020
Hår- og makeupartist Kirstine Engell har arbejdet med 'creme de la creme' indenfor modebranchen, og derfor ved hun én ting eller to om hår og makeup. Nu er hun klar til på ugentlig basis at dele ud af sin store viden om freelance beauty-skribent på ELLE.dk. I den forbindelse spurgte vi hende om…

Kirstine Engell er uddannet frisør, men har de seneste år arbejdet som professionel hårstylist og rejst verden tynd, hvor hun har arbejdet med alt fra store kampagner hos modebrands, danske og internationale modeshows samt mode- og skønhedsserier for danske og udenlandske modemagasiner.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Snart vil hun berige dig med sin store viden indenfor beauty-branchen, idet hun begynder som freelance beauty-skribent her på ELLE.dk. I den forbindelse spurgte vi hende om…

Hvornår startede din passion for beauty?

Jeg har altid været en social, summende sommerfugl, der elskede at hjælpe min moster Anita, der er frisør, i hendes salon ved siden af min skolegang. Mest fordi jeg virkelig blev inspireret af alle kvindernes livshistorier og skønhedstips, som de åbent delte fra stolen. I dag er det stadig den bedste del af mit job - ’at interviewe folk’. I mine sønderjyske teenageår var jeg ellevild med at læse skønhedssiderne i ALLE modemagasiner! Jeg stalkede mig frem til, at mange skønhedsskribenter på den ene eller anden måde havde været ’ude i marken’ og arbejde først, så jeg valgte at sætte sejl med kurs i den retning. Hvis du kigger i min ’blå bog’ fra gymnasiet står der endda "Kirstine ender som skønhedsjournalist på et af de kulørte modemagasiner". Så man må da sige, at universets kraft virker…

Fortæl lidt mere om dig selv, og hvad har du lavet indtil nu?

Da jeg flyttede til London i 2017, åbnede hele verden sig som arbejdsplads med et væld af nye kontakter. Jeg arbejdede i pendulfart med jobs og shows - og søvn var en by i Rusland. Den ene dag kunne jeg stå på en kampagneskydning i Christian Louboutins sommerhus i Portugal, den næste stod jeg bogstavelig talt i skidt til knæene på en losseplads i Skotland med Stella McCartney, 4 timers søvn senere gik turen til New Orleans… Rock’n’roll hår-toget ville ingen ende tage, og det var vildt og til tider voldsomt. Så var jeg ligesom i gang… Det er blevet til mange skingrende skøre historier, der nemt kan rystes ud af ærmet, som da selveste Kate Moss ville lægge en fuld krigsmaling på mig, og da jeg fik stjålet mit pas under modeugen i Milano og måtte tage chancen og køre på mine blå øjne med tog til Paris, da flere shows kaldte. Jeg måtte også droppe min mors store 60-års fødselsdag. London er barsk, det er alt eller intet.

Foto: Privat

Hvordan er det at arbejde i udlandet forskelligt fra at arbejde i Danmark?

Jeg har haft base i Berlin og London - og særligt London er sådan: “hey vær' dig selv, det kommer du længst med.” Der er ikke noget, der er forkert. Folk er heller ikke bange for at skille sig ud, de vælter rundt i nattøj og med sovehår - og det kan føles helt vildt befriende. Rent kreativt er det ok at eksperimentere, og man behøver ikke altid at gå den lige vej. Før London brugte jeg utroligt meget energi på at udvikle en stil, der kunne skille sig ud. Nu finder jeg det lettere at arbejde intuitivt i det øjeblik, modellen planter sig i min stol, og idéerne begynder at blomstre. I London er der ikke langt fra at være topfotograf til at være hjemløs. Der er ikke noget sikkerhedsnet, ingen dagpenge, ingen kontanthjælp, så du bliver nødt til at satse hele butikken og virkelig gå for det! Du bliver nødt til at være vildere, bedre, altid på forkant og vride hjernen for at komme med nye, interessante, kreative inputs til industrien. Der heller ingen jantelov, så du kan simpelthen bare ’shoot for the stars’, hvilket giver en helt anden gemmeslagskraft. Herhjemme kan man vel godt sige at ‘toppen’ og ‘bunden’ er sløjfet, da vi har et dejligt net, der griber os, hvis vi skulle falde i stedet for at flyve. Det gør på en måde, at vi mister lidt nerve, og folk bliver en smule sovepudeagtige. Der er mange ulve i London, der er sultne efter de samme jobs, så man skal give den 120%, ellers kommer man ingen vegne. Og så er der alligevel et sammenhold, som jeg ikke helt kan forklare. Særligt når man er ude på modeugerne og egentlig ‘slås’ om de samme shows, så arbejder man stadig som et team og hjælper og passer på hinanden.

Føler du dig mest som hår- eller makeup-artist eller lige meget begge dele?

Uh, det er et ganske finurligt spørgsmål, og det har helt klart skiftet i forbindelse med forskellige faser i min karriere. I lille Danmark er det tilnærmelsesvis en nødvendighed at være dygtig på begge fronter for at få jobs - hvorimod man mange steder i udlandet specialiserer sig indenfor enten hår eller makeup. Jeg vil helt klart anbefale, at man skoler sig indenfor begge områder for at få den bedste ballast og forståelse for hele skønhedsuniverset.

Foto: Privat

Hvad er dit bedste hår- eller makeup-tip, som alle burde kende?

Jeg ved, at det lyder ubehageligt, men sluk for det varme vand i slutningen af dit brusebad og giv din hovedbund og dit hår et koldt gys. Det ’lukker’ nemlig hvert enkelt hårstrå, så dit eget hårs naturlige glans kommer frem. Og helt ærligt; det må da være det billigste trick på planeten til glansfulde lokker.

Men jeg har altså også lige et ekstra ’must-share-tip’ til mine psoriasis-søstre! Skønhed kommer indefra, og hvis du, ligesom jeg, lider af psoriasis, har jeg simpelthen fundet ud af, at et shot aloe vera-drik om dagen, får det til at forsvinde. Og så holder det huden gennemfugtet og maven i ro.

Læs også: Modebranchens favoritfrisør om gamechanger-produkter og tips, der kan ændre dit hår

Er der en bestemt persons hår, du virkelig godt gad at få lov til at kaste dig over?

Jeg vil nærmere sige, at jeg finder det helt vildt spændende og interessant at møde og observere mennesker, som er ikoner, og få lov til at se om de har en dejlig udstråling ’in real life’. Men når det er sagt, er det svært ikke at få et gib i kroppen, når man står med hænderne i lokkerne på topmodeller som Kate Moss, Gigi Hadid, Erin O'Conner, Kendall Jenner og Cara Delevingne.

Snart begynder du som freelance beauty-skribent her på ELLE.dk. Hvad glæder du dig mest til at dele med læserne?

Jeg glæder mig til at dele ud af alle mine skønhedstips og -tricks - samt de dejlige damers, som jeg har mødt på min færden rundt i verden - gerne med inspirerende interviews og en smule hverdagsmagi.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her