

Tracy Anderson 10 bedste træningsråd
1. Træn seks dage om ugen
Jeg anbefaler en times træning efter mine metoder seks dage om ugen, så vil du se resultater efter en uge. Det næstbedste er at træne 30 minutter seks gange om ugen. Træner du en til to gange om ugen, vil det måske tage en måneds tid, før du kan se, at din krop har ændret sig.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. Lav to slags træning
Først en halv times muskeltræning og derefter en halv times konditionstræning. Det er kombinationen af de to typer træning, der er hele hemmeligheden bag de resultater, jeg opnår.
3. Undgå træningsmaskiner
Jeg er hverken fan af maskiner eller løb. Først og fremmest fordi man kommer til at lave ensformige øvelser og overtræne de store muskler. Jeg har designet fire stativer, som jeg bruger i min træning, men det eneste, du har brug for, hvis du vil følge mine trænings-dvd'er, er en stol og et underlag.
4. lad være med at overtræne de store muskler
Når du overtræner de store muskler, vokser du, og der opstår ofte små fedtlommer imellem musklerne. De små muskler er dem, der forbinder de store - og de er hele pointen, hvis du vil være slank.
De små muskler er meget svære at træne og holde vågne. Jeg kalder dem for Tornerose-musklerne. De falder hurtigt i søvn, men hvis man vækker dem, kan alle ens drømme blive til virkelighed.
6. Varier din træning hver uge
Når du træner de små muskler, er det helt afgørende, at du konstant ændrer dine øvelser. Det betyder simpelthen, at du skal skifte bevægelsesmønster og ændre din træning hver eneste uge for at holde dem vågne og spændstige.
7. Drop diæter
Jeg tror ikke på slankekure eller diæter. Jeg elsker at spise, og så længe du spiser sundt, kan du spise, hvad du vil. En slank krop kommer med den rigtige træning.
8. Tag en lynkur
Hvis du gerne vil se ekstragodt ud, kan du eventuelt tage et par dage uden sukker eller hvidt mel. Det vil tone din krop yderligere.
9. Træn efter fødsler
Det arbejde, jeg har lavet med Gwyneth Paltrow, handlede netop om at få hende i form igen efter hendes andet barn. Hele kroppen forandrer sig under en graviditet, og det er utroligt vigtigt at få det hele trænet op igen.
10. Mit bedste træningsråd
Bliv ved. Arbejd hårdt, og vær en god elev.
Tracy Anderson
Tidligere danser, nu professionel træner efter egne udviklede metoder. Har et center i L.A., har udgivet fire fitness-dvd'er. Var kampagnemodel for 'Stella McCartney for Adidas' i 2008. Når Madonna er på turne, rejser hun med og laver så videotræning med Gwyneth Paltrow, og omvendt, når Gwyneth indspiller film. Sammen med Gwyneth Paltrow åbner hun et eksklusivt fitnesscenter i TriBeCa på Manhattan i N.Y., og de har planer om at åbne flere i Europa, Asien og Australien. Tracy Andersons første trænings-dvd, Tracy Anderson Method, kan købes på Amazon til ca. 90 kroner. Læs mere om Tracy Anderson MethodSponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Sidst på måneden: Genialt brynprodukt til 100 kroner

6. sæson af 'The Crown' er på trapperne: Her er, hvad vi ved

Hun danser sig gennem myldretiden: Derfor er ‘Tube girl’ mere end endnu en dansende TikTokker

ELLE Awards 2023: Her er de bedste looks
