Skønhedseksperten: Det her produkt gør foundation unødvendig
Foto: Kavian Borhani
Skønhed

Skønhedseksperten: Det her produkt gør foundation unødvendig

af Maria Frederikke Munch 26/03/2021
Hvilke produkter og rutiner sværger en af landets mest beauty-kyndige og velplejede kvinder til? Vi har kigget indenfor hos I Love Beauty-grundlæggeren, Charlotte Torpegaard, der med 30 års erfaring fra skønhedsbranchen virkelig ved, hvad der virker.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

51-årige Charlotte Torpegaard er indehaver af skønhedsbutikken I Love Beauty ved Kongens Have i København. Hun har tidligere arbejdet som skønhedsredaktør i magasinbranchen, udgivet to skønhedsbøger, været med til at starte The Body Shop i Danmark og arbejdet for Elizabeth Arden og Givenchy. 

Kan du beskrive din morgen- og aften-beautyrutine?
”Jo ældre jeg bliver, jo enklere bliver det. Når jeg ved, at de produkter jeg har performer, så behøver jeg ikke så mange. Jeg renser huden med Amlys rensebalm, ’Deep Reveal’, som nærmest er en ansigtsbehandling på krukke. Jeg får faktisk ikke rigtig ansigtsbehandlinger længere efter, at jeg er begyndt at bruge den. Så bruger jeg Amlys ’Mist Radiance Boost’, det er den bedste mist, som man kan få. Jeg har testet mange, og det er blandt andet dysen, der skiller sig ud. Misten falder helt fantastisk. Jeg hader, når de sprutter. Og så afslutter jeg med Vintner’s Daughter ’Active Treatment Essence’ og ’Active Botanical Serum’. Og det er det samme om aftenen faktisk. Af og til bruger jeg også en creme. Jeg kigger på hudpleje, som jeg kigger på tøj: Nogle dage tager man flere eller færre lag på - sådan tænker man aldrig om sin hud, men det synes jeg, at man skal gøre.”

Hvad med makeuppen?
”Jeg er rimelig low key. Efter at jeg er begyndt at bruge Vintner’s Daughter-produkterne, bruger jeg faktisk aldrig pudder og foundation mere, men jeg bruger altid Kjær Weis’ ’Suntouched’-blush og solpudderen ’Basked’. Min mascara er fra Mizon. Den er nem, tværer ikke ud og er relativt billig. På læberne har jeg en af Hennés lipbalms, og så sværger jeg til Yves Saint Laurents ’Touche Éclat’. Jeg har ikke fundet nogen bedre end den, men jeg ville ønske, at jeg kunne finde en økoversion, der var lige så god. På neglene bruger jeg Kure Bazaar. Det er stadig de reneste neglelakker, jeg er stødt på, som også har flotte farver og god holdbarhed. Og så elsker jeg, at man kan sætte en blomst i deres neglelakfjerner uden, at den visner.”

Hvordan plejer du dit hår?
”Jeg har aldrig været en, der gjorde en masse ved mit hår. Jeg tror, at jeg har fået det farvet 10 gange i mit liv og ikke med gode resultater. Jeg ved godt, at de fleste godt kan lide den måde, håret bliver stivet af på efter farvning, men det kan jeg ikke, så det har i virkeligheden nærmest altid været min egen farve. Til gengæld er jeg begyndt at prioritere hovedbunden, så der bruger jeg mit krudt.”

Hvad er det så, du gør ved hovedbunden?
”Jeg oplever, at flere kvinder har problemer med hovedbunden, fordi vi har proppet håret med stylingprodukter, der tilstopper hårsækkene, giver ubalancer eller gør, at håret fælder. Det gør det også med alderen, og det synes jeg godt, jeg kan mærke. Jeg vil godt gøre, hvad jeg kan, og ligesom jeg gerne vil have glød i huden, vil jeg gerne have fylde i håret. Jeg masserer derfor hovedbunden med Kenzan-børsten, og så er jeg lige begyndt at bruge og forhandle Less is Mores ’Phytonutrient Caffeine Infusion’ (der bl.a. fremmer hårvæksten, red). Jeg bruger også Kenzan-børsten til at få shampooen ind i håret med. Jeg synes, at man med den kan vaske håret helt i bund, ligesom en frisør kan.”

Bruger du andre beauty-remedier?
”Indre skønhed i form af kost- og plantetilskud og redskaber er lige så vigtigt for mig som det, man smører på. Gua Sha’en var virkelig en øjenåbner for mig. Jeg prøvede den første gang i Chinatown i New York for mange år siden, hvor jeg fik en behandling, fordi jeg var øm i kroppen. Det havde jo ingenting med skønhed at gøre, men det virkede bare på min krop i forhold til at løsne op. Så jeg begyndte at sætte mig ind i, hvad Gua Sha’en kan, og det lyder helt mirakelagtigt, at den blandt andet kan fjerne cellulitis … Der er jo ikke nogen cremer, som du kan smøre på, der kan fjerne cellulitis, men Gua Sha’en kan rent faktisk gøre en forskel.”

Hvilket produkt køber du igen og igen?
”Vintner’s Daughters serum! Jeg prøver jævnligt andre ting, men når jeg får den på, er det som at få den kjole på, man bare synes er fedest og altid føles god. For mig er det vigtigste glød, jeg er ligeglad med rynker … ej, måske ikke helt, men jeg har ikke før prøvet et produkt, som giver så meget glød.”

Hvad er dit allerbedste beautytip?
”Det er at prioritere sig selv i fem minutter. Vend din renserutine om til fem minutter, der er dine. For det bedste beautytip er at rense sin hud. Du kan bruge nok så meget Vintner’s Daughter, Sisley og La Prairie, men du spilder hver en krone, hvis ikke du renser din hud, for de efterfølgende produkter trænger ikke ordentligt ind.”

Få et bedre indblik i Charlottes uundværlige produkter i galleriet herunder.

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2022-11-30/aesop_0.png

Håndcreme, A­­­­esop hos Matas, 190 kr.

DKK 190,-
Køb her
/2022-11-30/arket.png

Sweater, Arket, 950 kr.

DKK 950,-
Køb her
/2022-11-30/bogogide.png

Bog, Bog og ide, 140 kr. 

DKK 140,-
Køb her
/2022-11-30/coperni.png

Taske, Coperni, 2.940 kr.

DKK 2.940,-
Køb her
/2022-11-30/cos.png

Sweater, Cos, 590 kr.

DKK 590,-
Køb her
/2022-11-30/cph-living.jpg

Badekåbe, CPH living, 600 kr.

DKK 600,-
Køb her
/2022-11-30/kiehls-.jpg

Ansigtsolie, Khiels, 350 kr.

DKK 350,-
Køb her
/2022-11-30/georg-jensen.png

Julehjerte, Gerog Jensen hos Magasin, 230 kr.

Køb her
/2022-11-30/maanesten.png

Øreringe, Maanesten, 600 kr.

Køb her
/2022-11-30/jaquemus-hos-miinto.jpg

Kjole, Jaquemus hos Miinto, 4.550 kr.

Køb her
/2022-11-30/mango.png

Sko, Mango, 600 kr.

Køb her
/2022-11-30/julekalender-hos-bahne.png

Julekalender, Lakrids by Bülow hos Bahne, 350 kr. 

Køb her
/2022-11-30/rotate.jpg

Top, Rotate Birger Christensen, 3.700 kr.

Køb her
/2022-11-30/glossier.png

Blush, Glossier, 140 kr.

Køb her
/2022-11-30/hamkjobenhavn.jpg

Jeans, Han Kjøbenhavn, 2.000 kr.

Køb her
/2022-11-30/holzweiler.png

Vest, Holzweiler, 2.300 kr.

Køb her
/2022-11-30/ganni.jpg

Nederdel, Ganni, 1.600 kr.

Køb her
/2022-11-30/zara_0.jpg

Jakke, Zara, 800 kr.

Køb her