Foto: Marc Cant
Sommer-glow

Sådan får du den perfekte tan på under 24 timer

af Kirstine Engell, redigeret af Karen Emilie Thalsgaard 31/07/2020
Savner du også en solkysset og naturlig tan i tråd med, at vi skal kigge længere og længere efter sommeren? Så læs med her hvor hår- og makeupartist og skønhedsskribent Kirstine Engell guider dig til, hvordan du får den effekt med de hypede, selvbruner-dråber.

Jeg er meget kræsen, når det kommer til selvbrunere, da jeg tit oplever, at selvbrunere lugter dårligt, giver zebra striber, og får en til at se mere orange end brun ud, hvilket er totalt no-go. Jeg har, som du kan høre, prøvet en del og er derfor så glad for, at jeg endelig har fundet to varianter, der kan alt det som en selvbruner skal kunne – nemlig give en naturlig, solkysset hud, der ikke lugter – yay!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Clarins og Ivi Aïas selvbruner-dråber er to af mine favoritter for tiden, der med det helt rigtige forarbejde giver et virkelig smukt resultat. Og ja, lad os vende tilbage til forarbejdet – det er nemlig hemmeligheden bag en vellykket og homemade tan.

Læs også: Makeupartisten: Disse to produkter til max 150 kroner har jeg altid i tasken

Først og fremmest skal du eksfoliere og barbere dig ca. 24 timer før, du planlægger at påføre din selvbruner, så alle døde hudceller er skrubbet væk. På den måde bliver huden mest modtagelig overfor cremer og andre produkter. Her vil jeg anbefale en scrubmask fra Jorgobé, som er min favorit til ansigtet, fordi den er mere skånsom.

Jorgobé Scrub Mask, Jorgobé, 100 gr., 148,50 kr. Køb HER.

 

Foto: PR

Nu er du klar til at påføre dine selvbruner dråber trin for trin. Til ansigtet bruger jeg Clarins selvbruner dråber, da jeg har svært ved at få farve i kinderne - også selvom solen skinner.

Radiance-Plus Golden Glow Booster, CLARINS, 15 ml, 229 kr. Køb HER.

Foto: PR

 

Her blander du et par dråber i din daglige fugtighedscreme eller natcreme som det sidste trin i din hudpleje-rutine og påfører i ansigtet - nemmere bliver det ikke. Den giver dit ansigt den smukkeste naturlige glød, og jeg har personligt aldrig fået urenheder af at anvende den. Men husk for guds skyld at vaske dine hænder grundigt efter påføring!

Læs også: Sådan passer du på din hud, mens du udsætter den for sol og saltvand

Til kroppen bruger jeg dråberne fra Ivy Aïa, som også skal opblandes med en lotion – jeg elsker at blande dem med Nuxe 24 hour bodylotion (køb HER), men den fungerer med alle cremer - så brug din favorit, hvis du har sådan en.

I instruktionerne står der beskrevet, at du bør anvende 2-4 dråber afhængigt af niveauet for hvor meget ”glow” og farve, du går efter.

Her vil jeg dog tilføje, at det afhænger meget af, hvor på kroppen du skal påføre det – jeg anvender op til 8 dråber på større steder og ved brystet bruger jeg f.eks. ca. 5 dråber.

 Self Tanning Drops, IVY AïA, 30 ml, 59 kr. køb HER.

 

Foto: PR

Når du har påført dråberne, så er det vigtigt hverken at eksfoliere eller skrubbe huden for meget medmindre du ønsker at fjerne lidt af farven. Derimod er det vigtigt at holde huden hydreret for at bevare den gyldne tone så længe som muligt.

Jeg anvender dem ca. en gang om ugen i ansigtet og måske en gang hver anden uge på kroppen, hvorefter min glød typisk holder 3-5 dage.

Læs også: Få månedens farverige forsidelook

Voila, nu er der ingen, der kan se, om du har ligget en uge på langs under solens stråler, eller om du bare har knækket selvbruner-koden.

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2022-05-17/arket-.png

Arket, 490 kr.

Køb her
/2022-05-17/gannishorts.png

Ganni, 1.400 kr. 

Køb her
/2022-05-17/costop.png

Cos, 320 kr. 

Køb her
/2022-05-17/arket.jpg

Arket, 490 kr. 

Køb her
/2022-05-17/guccimiinto.jpg

Gucci, Boozt, 2.090 kr. 

Køb her
/2022-05-17/esteelaudersephora.png

Estée Lauder, Sephora, 280 kr. 

Køb her
/2022-05-17/coskjole.png

Cos, 790 kr. 

Køb her
/2022-05-17/andotherstoriesballerina.png

And Other Stories, 650 kr. 

Køb her
/2022-05-17/ganniblazer.png

Ganni, 2.500 kr. 

Køb her
/2022-05-17/chanelmatas.jpg

Chanel, Matas, 380 kr. 

Køb her
/2022-05-17/ecooking.png

Ecooking, 240kr. 

Køb her
/2022-05-17/ginatricotbukser.png

Gina Tricot, 250 kr. 

Køb her
/2022-05-17/junabahne.png

Juna, Bahne, 750 kr. 

Køb her
/2022-05-17/hmtop.png

H&M, 180 kr. 

Køb her
/2022-05-17/framacareofcarl.png

Frama, Care Of Carl, 280 kr. 

Køb her
/2022-05-17/remainboozt.png

Remain Birger Christensen, 900 kr. 

Køb her
/2022-05-17/weekdayjeans.png

Weekday, 400 kr. 

Køb her
/2022-05-17/pernillecorydon.jpg

Pernille Corydon, 400 kr. 

Køb her
/2022-05-17/haykitchenone.jpg

Hay, Kitchenone, 400 kr. 

Køb her
/2022-05-17/hmtaske.png

H&M, 350 kr. 

Køb her
/2022-05-17/weekendbymaxmaraboozt.png

Weekend By Max Mara, Boozt, 1.700 kr. 

Køb her