

Sådan bliver du smuk som Nadja Bender
Drømmer du om at få Nadja Benders lækre beautylook fra forsiden? ELLE har spurgt makeupartisten bag, Sabrina Szinay, og fået alle hendes bedste tips og tricks.
Hvordan forberedte du dig før skydningen?
Vi taler altid om looket, inden vi går i gang med at arbejde, så vi har en ramme at holde os indenfor, og derfra lader jeg min inspiration komme frem. Hvis jeg skal sætte ord på inspirationen, ville jeg sige sommer, sund glødende hud og kys.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvad var dine tanker bag looket?
Temaet var fransk, og sjovt nok kom jeg hjem fra job i Paris to dage inden, vi skød serien med Nadja Bender, så jeg havde stadig en summen af den dejlige by og forår i mig. Jeg synes, at der er noget frisk og sommerligt i makeuppen. Nadja har en let fugtet og highlightet hud, som jeg synes, passer til sommerens solstråler. Jeg følte, at tøjet bar en stor del af det franske, så derfor besluttede vi at køre et rent og simpelt makeuplook, lidt a la Isabel Marant S/S 2013.
Hvor lang tid tog det at lægge makeuppen?
Det tog cirka en times tid. Det behøver det selvfølgelig ikke at gøre, hvis man selv kaster sig ud i det.
Hvad er dit bedste tip til måden, du lavede huden på?
At massere cremen godt ind i huden, til den er helt mættet af fugt. Derefter påførte jeg 'Ultra Dewy Complexion Perfector'-foundation med hænderne - den og alle de andre produkter er i øvrigt fra Edward Bess. Varmen fra hænderne gør, at den smelter bedre ind i huden. Jeg brugte desuden mandelolie oven på 'All Over Seduction'-highlighteren for at give ekstra highlight-effekt. Modeller kan tit godt have en lidt sart hud, så jeg bruger en ren olie, så jeg er sikker på, at de kan tåle det. Til dagligt ville jeg dog kun bruge én af delene, da der er stor forskel på, hvordan huden tager sig ud på billeder og i virkeligheden.
- Og øjnene?
Jeg ville ikke have øjnene for mørke, så jeg lagde 'Ultra Luminous Bronzer' tæt ned til vipperne og tonede den meget let op til globen. Jeg tonede den også under de nederste vipper og sluttede af med mascara på de øverste vipper. Derefter duppede jeg lidt af 'Ultra Slick Lipstick' i farven 'Deep Lust' på øjenlåget for at give det lidt shine.
- Og læberne?
Jeg kan godt lide, at læberne har en tone, uden at det virker for makeuppet. Derfor duppede jeg kun læberne med 'Ultra Slick Lipstick'. Derudover highlightede jeg også amorbuen en smule.
Makeupartistens 3 favorit-produkter
1. Jeg er fan af 'Ultra Slick Lipstick' fra Edward Bess. Jeg synes, at det er sjovt at bruge dem til f.eks. øjnene, som de ikke ligefrem er lavet til. De er cremede, men stadig holdbare.
2. 'Ultra Lumious Bronzer' er jeg blevet glad for. Den giver en rigtig fin glød og er dejligt nem at tone ud. Hvis jeg holder en fridag og lader makeuppen stå, kan jeg alligevel ikke lade være at komme lidt af den på.
3. Jeg bliver nødt til at snige et hårprodukt ind her, da jeg er lidt af en hårtosse. 'Lavender Smooth Balm' fra Less Is More passer rigtig godt til mit monsterkraftige hår og giver det fugt. Og så dufter den himmelsk.
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Sidst på måneden: Genialt brynprodukt til 100 kroner

6. sæson af 'The Crown' er på trapperne: Her er, hvad vi ved

Hun danser sig gennem myldretiden: Derfor er ‘Tube girl’ mere end endnu en dansende TikTokker

ELLE Awards 2023: Her er de bedste looks
