Er du ELLEs nye skønhedspraktikant?

Er du ELLEs nye skønhedspraktikant?

Elsker du alt, der har med skønhed at gøre og vil du være en del af ELLEs skønhedsunivers på både print og vores digitale platforme? Så er du måske ELLEs nye skønhedspraktikant...

Onsdag, 15. november 2017 - 10:27 - af Redaktionen

Elsker du at skrive og i særdeleshed om skønhed og beautytrends? Og har du lyst til at blive en del af en redaktion i vækst? Så er du måske ELLEs nye beauty- og digitalpraktikant fra januar 2018!

Beauty i ELLE og på ELLEs digitale univers er i konstant udvikling, og vi kan med stolthed kalde os for Danmarks største digitale modeunivers med flere hundrede tusinde månedlige brugere på vores digitale platforme.

ELLE-redaktionen er derfor hele tiden på udkig efter knivskarpe hjerner og hurtige hænder, der er klar på at give en hånd med på digitalredaktionen samt i skønhedsafdelingen under kyndig vejledning af Beauty Director Anne P.

Lige nu søger vi en ildsjæl, der elsker at formidle og fortolke forskønnende nyheder til ELLEs læsere og give dem skræddersyede opdateringer dagligt på ELLE.dk. Måske er det dig? Vi søger en omstillingsparat og velskrivende praktikant, der er klar til at træde ind på ELLEs skønheds- og digitalredaktion med opstart fra januar 2018 og gerne 5-6 måneder frem.

Som beauty- og digitalpraktikant på ELLE vil arbejdsopgaverne inkludere at:

  • Opsøge og skrive nyheder inden for skønhed
  • Hjælpe Beauty Director Anne P. med opgaver til printmagasinet
  • Interviewe og skrive artikler
  • Producere og opsætte diverse guides i samarbejde med ELLE-redaktionen til ELLE.dk
  • Lave grafisk arbejde i Photoshop såsom billedbeskæring og collager
  • Arbejde i vores CMS-systemer, herunder SEO-optimering
  • Indgå i en redaktion med daglig reference og sparring med ELLEs Beauty Director, Anne P og ELLEs Digital Director, Laura Lawaetz og Digital Editor, Emilie Bech Zerlang

Du er...

... I sidste del af en SU-berettiget uddannelse (gerne inden for journalistik eller kommunikation)

... God til at skrive og formulere dig på dansk

... Interesseret i skønhed og sundhed

... En 'Digital Native' med forståelse for og/eller erfaring inden for online-kommunikation

... Erfaring med Photoshop og SEO eller interesse for at lære det

... Struktureret, energisk, engageret og omhyggelig

... Omstillingsparat og altid klar på at gribe en nyhed til ELLE.dk

Praktisk info:

Start: 2. januar 2018

Varighed: 30 timer om ugen i 4-6 måneder (sommerferie afstemmes efter aftale)

Hvor: Aller Media, Havneholmen 33, 1561 København V

Løn: Du er SU-berettiget under din praktik-periode. Derfor er praktikstillingen ulønnet, men inkluderer frokostordning betalt af ELLE.

OBS: Du skal være tilknyttet en SU-berettiget uddannelse, for at kunne søge stillingen som digitalpraktikant på ELLE. 

Send en mail med din ansøgning til ELLEs Beauty Director Anne P på anne.p@elle.dk, hvis ovenstående lyder som noget for dig!

Læs mere om: