Aerin Lauder om sit bedste skønhedstips fra bedstemor Estée Lauder: "Du har kun et ansigt, så pas på det"
Foto: Aerin
Ny duft

Aerin Lauder om sit bedste skønhedstips fra bedstemor Estée Lauder: "Du har kun et ansigt, så pas på det"

af Emilie Bech Zerlang 9/10/2018
Aerin Lauder er barnebarn af Estée Lauder og i dag kreativ direktør for Estée Lauder Companys. Men hun er også kvinden bag skønheds- og livstilsmærket i eget navn, Aerin, som netop har lanceret en ny grøn parfume

Aerin Lauder er barnebarn til en af de mest ikoniske kvinder, når vi taler skønhed; Estée Lauder.

Derfor er hun også en del af Estée Lauder-imperiet, hvor hun sidder på posten som kreativ direktør. Men når man er vokset op i en verden af skønhed og dufte, har Aerin Lauder naturligvis også skabt et brand i eget navn, som er en del af Estée Lauder.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Aerin Lauders brand hedder 'AERIN' og er et livstil- og skønhedsbrand, der blev etableret tilbage i 2012. Og siden lanceringen er det gået stærkt, og i dag består AERIN af både accessories, interiør og skønhed.

Som en del af AERINS skønhedssortiment fylder parfumer naturligvis en stor del. Som barnebarn til Estée Lauder, hvis kærlighed til parfume og dufte, nærmest var legendarisk, er det tydeligt, at passionen for dufte også findes hos AERIN, og særligt Aerin Lauder selv.

AERIN har netop lanceret en ny parfume med navnet Éclat De Vert, som er mærkets første grønne parfume, og som med noter af citrus, mangolie og jasmin blandet med grønne noter af galbanum og mastikstræ, dufter fantastisk.

Den nye grønne parfume blev fejret med en stor middag under den parisiske modeuge, hvor Aerin Lauder havde inviteret pressen fra hele verden, herunder dansk ELLE, og nogle af de største influencere, herunder Jeanne Damas, Camille Charrière og Olivia Palermo til middag i de mest eksklusive og eventyrlige omgivelser på Hôtel de Crillon i hjertet af Paris med udsigt over Place de la Concorde.

Foto: Francois Goize

I forbindelse med lanceringsmiddagen mødte vi Aerin Lauder dagen efter til en snak om Éclat De Vert, dufte i al almindelig og naturligvis de bedste skønhedstips, hun har fået videregivet af bedstemor Estée Lauder.

Hvorfor valgte du at starte AERIN tilbage i 2012?

Jeg følte dengang, at der var en mulighed for at tage en meget feminin og moderne tilgang til skønhed og livsstil. De sidste fem år forinden var vi gået ind i bolig og accessories, hvor vi har et par butikker. S da 'Tuberose Le Soir' parfumen blev lanceret sidste år, var hele vores interiørkollektion inspireret af de her smukke lyserøde og rosa farver, og derfor blev det ligesom én verden. Og som Creative Director hos Estee Lauder og med min viden indenfor skønhedsbranchen, følte jeg, at tiden var til at skabe et brand, der både omfavnede livstil, interiør og skønhed.

Hvem er AERIN-kvinden?

AERIN-kvinden er mere en sindstilstand end en bestemt alder. Hun er feminin, moderne, ubesværet. Vi har piger helt ned til 12 år, som elsker vores dufte, og vi har ældre kvinder i 80’erne, som elsker dem. Og det elsker jeg! Det er kvinden, der elsker at opleve, udforske og prøve forskellige ting af.

Hvad tænker du på, når du dufter til Éclat De Vert?

Den er meget grøn i duften og meget smuk, og den minder mig om den pulserende sydfranske kyst, hvor jeg har været med min bedstemor (Estee Lauder, red.), og leder tankerne hen på smukke grønne træer og lyset, der trænger gennem bladene. Duften er den her saftige og frodige duft af citrus og derfor meget frisk. Sidst Estée Lauder lancerede en grøn parfume var i 1972, så det er derfor også lang tid siden, at det er sket sidst.

De bedste dufte, der findes?

Duften af havet, gardenia og en baby.

Din bedstemor er Estée Lauder. Hvad er det bedste skønhedstip, hun nogensinde har delt med dig?

Hun har altid sagt, at man skal elske, hvad man laver. Hun sagde altid, at man bliver succesfuld, hvis man elsker det, man laver. Og når det gælder skønhed specifikt, sagde hun altid; du har kun et ansigt, så pas på det. Og det er så rigtigt. Beskyt og plej din hud. Der er ikke noget makeup, der ser godt ud, hvis ikke din hud har det godt, og du passer godt på den.

Kan du nævne et makeup-tip, som virker for dig hver gang?

Enten ‘Advanced Night Repair’ fra Estée Lauder eller vores bronzer. Jeg rejser altid med ‘Bronze Goddess’ fra Éstee Lauder, og jeg elsker den. Den gør, at jeg altid føler mig frisk.

Hvem er dit skønhedsikon?

Estée Lauder var uden tvivl et skønhedsikon, fordi hun var så moderne. Som da hun havde jeans på i flere af sine reklamer eller hendes første reklame, hvor hun var nøgen. Hvis jeg skal nævne et nulevende skønhedsikon, må det være Cindy Crawford, som ældres på den her helt ubesværede måde. Hun omfavner sin alder og fremstår meget naturlig smuk.

Hvad tænker du på, når jeg siger Danmark?

Jeg er ikke bekendt med nogle skønhedsmærker fra Danmark, men når jeg tænker på Danmark, kommer jeg hurtigt til at tænke på gastronomi, minimalistisk og meget smukt design.

Hvis der var 25 timer i døgnet, hvor ville du så bruge den ekstra time?

Så ville jeg gå en tur udenfor. Når jeg kommer hjem fra arbejde kunne jeg godt ønske mig en ekstra time, så dagen varede lidt længere og jeg kunne gå en tur i solen.

Aerin Éclat De Vert forhandles hos Magasin og Estee Lauder.

I galleriet har vi samlet nogle af billederne fra lanceringen af AERIN Éclat De Vert i Paris.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her