

Makeupartisten guider: Dette simple hack sørger for, at læbestiften ikke glider uden for læberne
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Læbestift er en evig klassiker, men kan kræve mod at kaste sig ud i. Ikke mindst fordi bare tanken om, at der ikke kun er farve på læberne, men også lidt rundt om munden, hurtigt kan sætte en stopper for ambitionen om det tjekkede læbe-look.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Derfor har vi bedt om ekspert-råd hos Vilde Feste, der er Nordic Senior Artist hos Mac. Først og fremmest tipper Vilde Feste om at bruge en lipprimer. Hun kalder Macs ’Prep + Prime Lip Clear’ for en ”lifesaver”. Dernæst skal læberne tegnes op med en lipliner, for at indramme læberne præcist og sørge for, at farven bliver inden for stregerne.
Sidst men ikke mindst har Vilde Feste et hack, der ikke indebærer flere produkter, men som handler om teknikken og som med fordel også kan bruges, når du lægger lipgloss på læberne: ”Undgå at lægge læbestiften helt ud til kanten, men lad et par millimeter være tegnet op kun af liplineren. Læbeprodukterne vil nemlig naturligt bevæge sig ud til læbekanten,” forklarer Vilde Feste.
Det tip er hermed noteret.
Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler

Cecilie Ingdal: 9 ting, jeg drømmer om - og glæder mig til - i november

Elizabeth Debicki stjæler rampelyset med helt særlig kjole til 'The Crown' premiere

Opfølgeren til hypet (og udsolgt) neglelak er landet - og timingen er perfekt

Gaveguide: 16 lækre julegaver til under 250 kroner

Se billedet: Rihanna byder julen velkommen med ny hårfarve
