Foto: Sean McMenomy
Makeup

5 ting, der ødelægger dine øjenvipper

af Silke Grane 7/03/2018
Har dine øjenvipper tendens til at knække? Så kan det være, at du ganske enkelt er for hård ved dem. Få ekspertens 5 bedste råd til stærke og smukke øjenvipper.

De lange, smukke Bambi-vipper kommer desværre ikke af sig selv, og mange af de ting vi gør for at skabe de flotte, store øjenvipper, er ofte også dem, der ødelægger dem på længere sigt.

Her får du skønhedsekspertens 5 gode råd til, hvad du skal holde op med at gøre, da det skader øjenvipperne - og hvad du i stedet kan gøre, for at få dine lange, smukke ønskevipper.

1. HVIS DU BUKKER DINE ØJENVIPPER MED MASCARA PÅ

Når du ønsker at bukke dine øjenvipper, så gør det altid uden mascara på. Mascara gør vipperne lidt stivere, og de har dermed desværre også nemmere at knække. Derfor skal du bruge din øjenvippebukker, før du påfører din mascara.

Hvis du vil have dit buk til at være mere holdbart, så varm vippebukkeren op med en hårtørrer eller mellem håndfladerne og buk så vipperne forsigtigt. Alternativt kan du få et permanent vippebuk hos en kosmetolog.

2. HVIS DU SOVER MED MASCARA

Du ved det jo godt: makeuppen skal fjernes, inden du går i seng. Det er ikke kun din hud, der har godt af at blive renset, det har øjenvipperne også.

Især øjenvipperne i siderne af øjet er ekstra udsatte, da de rammer puden når du ligger på siden og sover. Så derfor er det af med mascaraen og husk, at vipperne har godt af at få lidt fugt ligesom dit hår og din hud.

Brug eventuelt resterne fra din creme på hænderne, og stryg fingrene over vipperne.

3. HVIS DU BRUGER VANDFAST MASCARA

Formlen i en vandfast mascara er ekstremt holdbar, men gør desværre også at vipperne kan blive tørre, hvis du bruger den hver dag. Så brug kun vandfast mascara, når det er højst nødvendigt og brug gerne en olieholdig makeupfjerner til at fjerne den med bagefter.

Olien nedbryder mascaraen mere skånsomt, og du kan bedre undgå at slide for hårdt på dine øjenvipper.

4. HVIS DU BRUGER KUNSTIGE ØJENVIPPER

Limen til kunstige øjenvipper kan godt have en udtørrende effekt på dine vippehår og den sarte hud omkring. Men det er også tungt for dine egne vipper at bære på kunstige øjenvipper.

Vægten kan rent faktisk få dem til at knække, hvis du ofte bruger kunstige øjenvipper. Så sørg derfor for at begrænse forbruget af kunstige øjenvipper til festlige lejligheder, og plej dine egne vipper rigtig godt efterfølgende med masser af fugt.

5. NÅR DU FJERNER MASCARA

Måden du fjerner mascara på, har faktisk noget at sige. Den bedste måde at fjerne den på er at ved at lægge en vatrondel med øjenmakeupfjerner på lukkede øjne i cirka 15 sekunder før du gør andet. Det hjælper med at blødgøre mascaraen, så du kan tage den af med blide, nedadgående strøg. Ikke noget med at gnubbe på vipperne!

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her