loreal paris kendall jenner
Foto: PR
Skønhed

Kendall Jenner bliver nyt ansigt for verdens største kosmetikbrand

Af Rose Maria Boelsmand 18/07/2023
”Because you’re worth it” vil i fremtiden blive manifesteret af den 27-årige supermodel.

Det er måske en af de mest kendte slogans i hele verden: ”Because you’re worth it”, som igennem tiden er blev sagt af ikoner som Jane Fonda, Claudia Schiffer, Beyoncé, Joanne Dusseau og Andy MacDowell.

Og nu er tiden altså kommet til at en ny kvinde skal være ansigtet, der manifesterer det legendariske slogan. Det er nemlig netop blevet offentliggjort, at model Kendall Jenner er det nye ansigt for L’Oréal Paris.

Kendall Jenner er lige nu en af de mest eftertragtede modeller overhovedet, som ud over at gå de mest profilerede modeshows, også har skabt et navn for sig selv som stilikon, når hun bare er sig selv, og iværksætter.

Med 350 millioner følgere på de sociale medier har Kendall Jenner sin egen globale medieplatform, hvor hun inspirerer kvinder til at være sig selv og dele deres liv på deres egne betingelser.

Kendall Jenner har givet liv til noget, der for mange overgår deres vildeste drømme, og hun er blevet et ikon og en global succeshistorie. I årenes løb har supermodellen brugt sin position og platform til at tale åbent om problemer med mental sundhed og angst. Hendes ærlighed har været med til at starte samtaler blandt de millioner af unge kvinder og piger, der følger hende. At vide, at en som Kendall Jenner også kæmper med usikkerhed, giver piger og kvinder mulighed for at åbne op om deres egne problemer og skabe netværk af støtte på deres vej til selvværd.

”Det er et nyt højdepunkt i vores mission for at styrke alle kvinder, overalt. Ingen andre end Kendall Jenner definerer Kendall Jenner. Hun er legemliggørelsen af alt, hvad Gen Z står for. Hun ejer sit eget image, vokser stolt i sit selvværd og inspirerer andre til at gøre det samme,” siger Delphine Viguier-Hovasse, global præsident for L’Oréal Paris.

Om det nye samarbejde lyder det fra Kendall Jenner selv:

”Jeg er beæret over at være en del af et nyt søsterskab af stærke kvinder og over at kunne sige de ikoniske ord: ”I’m worth it”. At blive en del af L’Oréal Paris-familien giver mig virkelig følelse af et full-circle moment,” siger Kendall Jenner.

Foto: PR

I forbindelse med offentliggørelsen af sit ambassadørskab, deler supermodellen også sin faste skønhedsrutine, som blandt andet består af masser af vand og fugt:

”Noget af det første jeg gør, når jeg står op om morgenen, er at drikke masser af vand. Det betragter jeg som en del af min skønhedsrutine. Inden jeg går i seng om aftenen, tager jeg et bad, renser mit ansigt og sørger for, at jeg har fået masser af fugt til min hud,” fortæller Kendall Jenner.

Men det er faktisk mere betydningsfuldt end som så, at være ansigt for L’Oreál Paris. Da kosmetikgiganten kom op med ’I’m worth it’-kampagnen i 1970’erne var kvindekampen godt i gang, og der blev i den grad gjort op med de gamle normer, hvor mænd fortalte kvinder, hvad de skulle og hvordan de skulle se ud. Men selvom kvindekampen var synlig i gadebilledet, var det stadig den gamle ideologi der herskede i det kommercielle reklamelandskab. Det gjorde L’Oreál Paris op med i 1973, da de introducerede den første ’I’m worth it’-kampagne med skuespilleren Joanne Dusseau som talskvinde, og det kom til at revolutionere reklamelandskabet efterfølgende. Her var det for første gang kvinden selv og hendes ønsker og valg, der var i fokus, og det blev hele grundstammen i L’Oreál Paris’ markedsføring fremover; at styrke kvinder og give dem en tro på, at de kun fortjener det bedste.

Se udviklingen af ’I’m worth it’-kampagnen nedenfor.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her