Lægen: Her er alt, du skal vide om pigmentpletter

Først og fremmest skal man have definitionen på plads, lyder det fra Cæcilie Johansen, der er læge og ph.d. i dermatologi og som står bag instagramprofilen @makeupandmedicine.dk.

”Helt præcist skal man kalde det hyperpigmentering, der betyder en sammenklumpning af pigment, melanin, i huden,” forklarer hun. Hun fortæller også, at hyperpigmentering er noget, der kan ramme alle – uanset hudtype og farve: ”På melaninfattig, bleg hud ser man brune pletter, mens hyperpigmentering på melaninrig, mørkere hud kan se ud på mange måder: grålige, lilla og mørkebrune.”

Men hvad er det egentlig, der forsager disse pigmentpletter eller hyperpigmenteringer, som det altså helt præcist hedder? Ifølge Cæcilie Johansen findes der fire årsager, der strækker sig over både sol, bumser og graviditet. ”Den største synder er solens skadelige stråler, både UVA og UVB og synligt lys. Det er alt sammen med til at trigge melaninproduktion i huden. Det kaldes fregner – særligt, når de sidder på børn – mens du på ældre personer kalder det solpletter eller visdomspletter, og her ser man dem typisk på siderne af ansigtet og på hænderne,” fortæller Cæcilie Johansen. Dernæst kan det skyldes inflammation i huden, hvilket efterlader det, der så kaldes postinflammatorisk hyperpigmentering. ”Inflammation er en betændelsestilstand, der kan opstå efter bumser, sår, eller myggestik – det er hverdagseksemplerne, men det kan også være hudsygdomme som psoriasis og børneeksem,” lyder det fra lægen. Og mens den tredje årsag ifølge Cæcilie Johansen skyldes visse typer af medicin, f.eks. antibiotika og kemoterapi, er den fjerde årsag hormonudløst hyperpigmentering. ”Hormoner kan forsage det, man kalder melasma, som mange f.eks. oplever i forbindelse med graviditet; skyggen over overlæben, der aldrig rigtig vil forsvinde. Det bliver også kaldet chloasma eller graviditetsmaske,” siger hun.

Hyperpigmentering i sig selv er ikke farligt, når det er godartede tilstande, vi taler om, lyder det fra lægen, ”men almindelige personer kan ikke nødvendigvis se, om en solplet har udviklet sig til hud- eller modermærkekræft. Dog er melasma og hyperpigmentering grundet inflammation ikke farligt i sig selv, men det kan påvirke folks livskvalitet i meget høj grad.”

For at have de bedste chancer for helt at undgå hyperpigmentering, vil forebyggelse have den største effekt: ”Den bedste investering er forebyggelse i form af solbeskyttelse, når vi taler hyperpigmentering,” forklarer Cæcilie Johansen. Har man en hudsygdom som akne, handler det om at få det behandlet, for ”at forebygge yderligere postinflammatorisk hyperpigmentering,” som hun siger. Det samme gælder for dem, der har melasma, og det kræver receptpligtig medicin hos en hudlæge, påpeger Cæcilie Johansen og fortsætter: ”Alle der ’bare’ har tendens til fregner, kan have gavn af en række forskellige ingredienser, der findes i hudplejeprodukter, der kan købes i håndkøb.”

Når vi taler hudplejeprodukter og pigmentpletter, så er der både mulighed for at beskytte huden mod, at der dannes hyperpigmentering og at reducere den mængde, der er i huden. ”Solcreme hører til den forebyggende del. Gå efter en bredspektret solcreme, der dækker både UVA og UVB, og efter en med SPF 50,” råder Cæcilie Johansen. Derudover er der også en lang række ingredienser, der ifølge Cæcilie Johansen kan virke understøttende. ”Niacinamid, der lidt er en overset ingrediens, som virkelig kan meget, er blandt andet med til at stoppe fordelingen af pigment i huden, til at reducere inflammation, hvis man f.eks. har bumser, og så er den med til at styrke hudbarrieren.” Derudover findes der forskellige eksfolierende syrer: ”De virker ved at vippe det allerøverste hudlag af. Det kunne være glykolsyre, som er en syre, alle kan bruge – også gravide og ammende. Det kunne også være salicylsyre, der er godt til dem, der har akne.” Og så er der de to meget omtalte ingredienser, nemlig retinol og C-vitamin: ”Retinol er en fremragende pigmentplet-hæmmer. Den skruer både ned for produktionen af pigment og vipper det af huden, fordi den virker eksfolierende. C-vitamin virker bl.a. ved at hæmme selve melaninproduktionen,” forklarer hun.

Det er en hudlæge, der kan diagnosticere om pigmentpletterne ligger overfladisk eller i de dybere hudlag, og vil dermed også kunne sige, hvor nemt eller svært det vil være at behandle, og hvad der skal til for at komme det til livs. Udover receptpligtig medicin og hudpleje, findes der også en række effektive klinikbehandlinger med laser. ”Jeg anbefaler, at man konsulterer en hudlæge, der ser en, og anbefaler hvilken laserbehandling, der skal til. For personer med melaninrig hud, kan picolaser være effektivt, mens lysere hud kan have gavn af IPL. Jeg har prøvet det to gange, og det ser helt skørt ud efterfølgende, for efter et par dage kommer pigmentet op til overfladen, og det ligner det, at man render rundt med kaffegrums i ansigtet. Så ved man, det virker,” afslutter Cæcilie Johansen.