Zalando Sustainability Award - de nominerede 2021
ELLE Runway

Her er de nominerede til Zalando Sustainability Award

af Ida Moreno Wendelboe 2/06/2021
For anden gang i år vil Zalando hylde bæredygtig mode ved Zalando Sustainability Award under Copenhagen Fashion Week i august – og de nominerede er …

Til august vil Zalando, under Copenhagen Fashion Week, igen kåre en vinder af Zalando Sustainability-prisen, som går til modebrands, der udforsker bæredygtige alternativer, der skal bane vejen for en mere bæredygtig modeindustri.

Alle brands, der deltager i Copenhagen Fashion Week, er blevet inviteret til at ansøge om prisen, og for første gang, har det også været muligt for internationale brands at ansøge.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: House of Dagmar vinder Zalando Sustainability-prisen: ”Målet er at skabe tøj nu, der også er moderne om 10 år”

De nominerede er udvalgt af en international jury, der består af stærke bæredygtighedsprofiler i modeindustrien samt repræsentanter fra henholdsvis Zalando og Copenhagen Fashion Week. Hvis du vil lære juryen bedre at kende, kan du læse mere om den længere nede i artiklen.

Zalando Sustainability-prisen

Vinderen af Zalando Sustainability Award modtager 20.000 euro (150.000 kr.) samt et partnerskab med Zalando om at udvikle en eksklusiv kollektion, der repræsenterer bæredygtige fremskridt og innovation.

Prisen vil blive uddelt under Copenhagen Fashion Week den 10. - 13. august 2021, og finalisterne vil alle indgå i det officielle showprogram.

Læs også: Disse sneakers trender denne sæson

Og de nominerede er …

De tre nominerede ved årets Zalando Sustainability Awards er Nikolaj Storm Copenhagen, Mother of Pearl og Teatum Jones. Du kan lære finalisterne bedre at kende herunder.

Fra venstre: Mother of Pearl, Teatum Jones og Nikolaj Storm Copenhagen.

Nikolaj Storm Copenhagen

Nikolaj Storm Copenhagen er stiftet af Nikolaj Storm, der har baggrund i den danske modeindustri og en kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Nikolaj Storm Copenhagens design har udgangspunkt i herremode, men er omdannet til farverige unisex styles. Brandet arbejder ikke med en klassisk sæsonbestemt struktur, men ud fra kreativitet og vejr.

”Vores mission er at skabe farverigt og dristigt tøj til alle – vi elsker at se alle typer mennesker i vores tøj, og se, hvordan de styler det på innovative måder og i forskellige kombinationer ud fra deres egen individuelle stil,” beskriver Nikolaj Storm på sit website.

Læs mere om Nikolaj Storm Copenhagen her.

Mother of Pearl

Mother of Pearl er grundlagt i 2002 i London, og er et luksuriøst modebrand, der samtidig har bæredygtighed i konstant fokus. Mother of Pearls designmantra er ’klassisk, men aldrig kedeligt’.

Læs også: Sådan får du en mere bæredygtig garderobe

Kreativ direktør, Amy Powny, har haft en livslang passion for bæredygtighed, og har med Mother of Pearl haft en mission om at reducere virksomhedens indflydelse på planeten:

”Der er ingen håndbog i, hvordan man gør et brand bæredygtigt, men jeg vil gerne vide fra start til slut, hvor vores produkt bliver dyrket eller behandlet, hvem der er ansvarlig, og de sociale konsekvenser undervejs. Jeg har rejst for at finde de bedste fabrikker, leverandører og landmænd, der holder af planeten og dens indbyggere lige så meget som vi gør.”

Læs mere om Mother of Pearl her.

Teatum Jones

Teatum Jones har ligeledes base i London og er stiftet af britiske og irske Catherine Teatum og Rob Jones. Brandet er kendt for sin innovative brug af materialer og sine moderne og elegante styles:

”Hos Teatum Jones har vi en ’zero waste’-kultur – vi har lagt så meget hjerte i at skabe tekstilerne, så de betyder simpelthen for meget for os, til at smide ud […] Vores tøj er 80% lavet af dead stock eller genbrugsgarn med det formål at være 100% bæredygtigt inden 2023, enten ved at bruge genbrugsgarn, organiske fibre eller dead stock fra tidligere sæsoner.”

Læs mere om Teatum Jones her.

Zalandos bæredygtighedsstrategi: do.MORE

Zalando Sustainability Award er i tråd med Zalandos bæredygtighedsstrategi, do.MORE:

”I en anerkendelse af modeindustriens negative indflydelse på miljøet og at Zalando er en del af problemet, søger virksomheden nu at være en del af løsningen. Zalandos størrelse og teknologi betyder, at virksomhedens kan skabe de forbindelser og netværk, der er påkrævet for at skabe de nødvendige forandringer i modeindustrien. Sustainability Award og partnerskabet mellem Zalando og Copenhagen Fashion Week skal repræsentere en god mulighed for finalisterne, der kan drage fordel af platformens omfang, nå ud til et stort publikum og skabe positiv forandring,” fortæller Zalando i en pressemeddelelse.

Læs også: Arizona Muse: Topmodellens tips til garderobe-detox og vintage-shopping

Finalisterne modtager økonomisk kompensation, og vil alle debutere med deres kollektioner i Zalando Greenhouse, som er den officielle hub for Copenhagen Fashion Week, hvor nyheder indenfor bæredygtig mode vil blive præsenteret under modeugen.

Juryen ved Zalando Sustainability Award

Juryen består af CEO hos Copenhagen Fashion Week, Cecilie Thorsmark, chefredaktør på det nye Vogue Scandinavia, Martina Bonnier, model, miljøaktivist og bæredygtighedskonsulent Arizona Muse, President og CEO hos WGSN, Carla Buzasi samt bæredygtigheds- og brandrådgiver, Duo Kurazawa. Direktør for Bæredygtighed hos Zalando, Kate Heiny samt Direktør for Design & Luksus, Anaheta Berenberg repræsenterer Zalando i juryen.

Jurymedlemmerne har evalueret hvert brands bæredygtighedsstrategi i detaljer samt deres dedikation til at implementere mere bæredygtige initiativer og innovation, uden at gå på kompromis med design.

Læs også: 25 af Karl Lagerfelds mest berømte, humoristiske og provokerende citater

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her