5_minutter_med_hm_studio
Foto: H&M
ELLE Runway

H&M Studio-designer: Kollektionen er inspireret af sørøverhistorier tilsat et solidt drys glimmer

Af Rose Maria Boelsmand 2/02/2021
Sørøverreferencer, eventyr og klassikere med et fashion-forward twist er essensen af H&M Studio SS21-kollektionen. ELLE Runway har talt med designteamet i Stockholm om den nye kollektion, der netop er blevet præsenteret under Copenhagen Fashion Week.

For første gang har svenske H&M valgt at præsentere deres altid hypede Studio Collection under Copenhagen Fashion Week.

Modeugen, der denne sæson udelukkende består af digitale shows og præsentationer, viste sig som en oplagt mulighed for det svenske highstreet brand til at entrere det officielle modeugeprogram og sætte fokus på den nye kollektion, der altid er lidt mere edgy end det konventionelle H&M.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

ELLE Runway har talt med designteamet i Stockholm om den aktuelle Studio-kollektion, der lander i butikkerne allerede til foråret. Studio-kollektionerne er altid en kreativ legeplads, hvor alle styles er limited edition, og der eksperimenteres med fashion forward trends i forening med fokus på bæredygtige materialer. Denne sæson er Studio-kollektionen inspireret af maritime eventyr og (sø)-røverhistorier tilsat punkede referencer og et solidt drys glimmer. Kort sagt, lige netop den slags modemæssige eskapisme, man drømmer om efter et år i isolation.

Læs også: Se hele Nynnes AW21-kollektion

Hvorfor har vi brug for en kollektion lige nu, der emmer af eventyr og sørøveri?

”Vi har brug for eventyr og fantasi i hverdagen. Vores SS21 Studio-kollektion sender et anerkendende nik til de frygtsløse drømme og eventyr, der opstår, når man tager på opdagelse. Kollektionen er en håndplukket samling af håbefulde looks, som man kan føle sig godt tilpas og selvsikker i. De enkelte styles er anvendelige og går hånd i hånd med skarp skrædderkunst og legesyge elementer, der kan gå hen at blive små skatte i vores kunders klædeskabe i lang tid.”

Accessories får tiltagende mere plads i Studio-kollektionen – hvorfor?

”Accessories er vigtige, når man skal skabe sin egen stil, og præcis ligesom selve kollektionen er accessoiresne her udtryksfulde og tilpasselige. Smykkerne bringer lidt poetisk glamour til de punkede referencer i kollektionen, og de sorte hoops med perler, de skarpe solbriller og kropssmykket giver et touch af noget excentrisk.”

Kollektionen har store kontraster mellem det feminine med sensuelle lingeridetaljer og perler, der står mod maskuline blazere og skarpere snit. Hvad kan vi bruge det til?

”Denne kollektion er lys, munter, modig og er skabt til den legesyge sjæl, der elsker eventyr og at udtrykke sig. Det er en kollektion, der er fyldt med styles, der kan tilpasse sig de fleste looks, så som pyntede skjorter, moderne basis-items og luksuriøse lædervarer, som indbyder til at man leger med de forskellige udtryk og skaber sit eget statement og klæder sig efter sin personlighed.”

Hvilke styles fra SS21 Studio kollektionen tror designteamet mest på?

”Den sorte kjole, men de lange frynser og den skræddersyede cremefarvede blazer tilsat voluminøse bukser. De er tre items, der burde være standard i et hvert klædeskab, da de er klassikere med et twist, og som let kan dresses op og ned. Dertil er vi vilde med læder-coullotterne i lak og de knæhøje støvler, der virkelig fanger kollektionens energiske og ekspressive energi.”

Læs også: Se hele Rixos AW21-kollektion

H&M Studio SS21 kollektionen er tilgængelig online fra 18. februar 2021.02.03

Du kan se hele den nye kollektion i galleriet herunder.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her