Nostalgisk nytårsaften: Opskrift på simpel chokolademousse
af Frida Hensel
20/12/2022
Kok Frida Hensel giver sit bud på gode og velsmagende retter, du nemt selv kan lave. Her er det opskriften på en nostalgisk nytårsdessert: simpel chokolademousse.
Gå all-in på 90'erne med den mest nostalgiske nytårsdessert af dem alle: chokolademousse.
Her deler kok Frida Hensel sit bud på en både lækker og simpel chokolademousse, som du skal servere til dessert nytårsaften.
Opskrift: Chokolademousse
Opskriften er til seks personer
Ingredienser:
200g mørk chokolade
6 æggeblommer
50g sukker
3 dl fløde
4 æggehvider
4 spsk amaretto eller anden likør
Cocktailbær til pynt
Pisket flødeskum i sprøjtepose med stjernetyl
Sådan gør du:
Smelt finthakket chokolade over vandbad og lad den køle en smule af
Pisk imens æggeblommer med sukkeret, indtil sukkeret er opløst
I en ny skål piskes æggehvider stive
I en tredje skål piskes flødeskum let stift.
Bland chokolade og æggeblommer
Vend chokolademassen med æggehviderne og herefter vendes den letpiskede fløde i chokolade- æggemassen
Den skal kun lige samles så luften bliver i chokolademoussen
Anret moussen i portionsglas og lad sætte sig i min 7 timer.
Pynt glas af med sprøjtet flødeskum og cocktailbær
Du kan se, hvordan du laver opskriften her:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.