20 spørgsmål til Zindy Laursen
Udover mit navn kalder folk mig: Musse! Jeg bliver mest kaldt mit navn Zindy, fordi der ikke er nogen short version for Zindy, men mine veninder og kæreste siger typisk musse.
Alder: 50 fredag d. 23. juli! Big year!
Livret: Det en klassiker, en dejlig dansk klassiker... Frikadeller! Jeg har boet i New York i rigtig mange år og gør det stadig, og det er altså svært at få frikadeller på de kanter.
Da jeg var lille, ville jeg være: Astronaut! Det kan være, jeg kan nå det endnu!
Mit bedste køb nogensinde: Min første Gucci-taske! Det betød så meget, da jeg gik ind og havde penge nok og købte den her fantastiske, klassiske Gucci-taske! Jeg husker det, som var det i går!
Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: sjov, kreativ og empatisk.
Min absolut yndlingsby er: New York! Jeg har boet på Manhatten de sidste 19 år og bor her stadig. Det er en fantastisk by! Jeg flyttede her til i 2002, og det var kærlighed ved første blik. Der er så meget positiv energy, kunsten, musikken og buzzen i NYC! Mit hjerte ligger der!
Det har jeg altid i tasken: Kosas-lipgloss, ILIA limitless lash mascara (den er helt fantastisk), min nye favourite multi-stick check + lip fra ILIA, Iphone 12 (ja, den er der altid) og selvfølgelig de fantastiske Beats-høretelefoner.
Sidste gang jeg græd, var: Da jeg lyttede til Billie Eilish den anden dag med 'Everything I wanted' Den giver mig gåsehud!
Mit næste køb er: Christian Louboutins model hot chick heels! De er simpelthen SÅ smukke!
Jeg vil gerne blive bedre til at: Sige nej! Og sige fra! Det er min støreste svaghed, og det bliver man stresset af.
All time favorite movie: The Hurricane med Denzel Washington fra 1999, den er fantastisk, jeg kan se den igen og igen.
Jeg er komplet afhængig af: Min BareMinerals pro foundation, det er en real life saver!
Det gør mig vred, når: Minoriteter bliver behandlet uretfærdigt.
Jeg er gladest, når: Jeg falder i søvn i min kæreste Bjørns arme! Og når jeg står på scenen igen her efter corona og spiller alt den bedste musik fra min tid med Cut n Move og Zindy Kuku Boogaloo og ser alle de dejlige smil og den glæde musikken giver!
Den her sang får mig altid på dansegulvet: Michael Jackson - In The Closet
Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Min sorte klassiske blazer fra Zara, den passer til alting. Og mine Steve Madden-spikepumps.
Mit højeste ønske er: At verden bliver mere tolerant, og at vi lærer at acceptere hinandens forskelligeheder, det har været fantastisk at se vores verden tage hul på Black Lives Matter.
Guilty pleasure: Flødeboller fra Lagkagehuset! Har I prøvet dem? Oooo M Geeee!
Jeg er stolt af at: Have overlevet i musikbranchen i snart 30 år - og jeg stadigvæk going strong!