Dagens stiltip: Sådan styler du dine stiletter
Weekenden står for døren, og du skal sikkert have fat i dine stiletter i løbet af fridagene. Men er de lidt kedelige, eller har du bare brugt dem for mange gange, ja så skal du bare ned i din nærmeste stof-forhandler og købe lidt tyl, som hurtigt og nemt pifter dine høje hæle op, og får dem til at ligne 5.000 kr. dyre Jimmy Choo's.
Se også: Friskt efterårslook på budget
Om looket siger ELLEs stylingredaktør, Mie Juel:
"Jeg spottede disse skønne sko på den norske blogger Celine Aagaard. De er fra Jimmy Choo og lidt af en dyr fornøjelse at få fingeren i - eller rettere sagt fødderne. Samtidig er det ikke ligefrem nogle, man hopper i hver dag. Men de er ret lette at kopiere i virkeligheden, hvis man bare er lidt krea. Køb noget tyl og bind det som en sløjfe om ankelremmen på et par sko, du har i forvejen, og wuptiee - et par helt nye sløjfesko a la Choo!"
Hvis du mangler inspiration til resten af din september, så tjek Mies favoritter i galleriet.
Psst...klik på pilene eller 'swipe' dig igennem billederne.