Besøg en minkfarm og støt Røde Kors
De danske minkavlere er med, når der for 18. år i træk afholdes Åbent Landbrug rundt om i Danmark. Minkavlerne og deres kollegaer vil stå klar fra kl. 10-16 for at tage de fremmødte gæster med på rundvisning i minkhallerne, så interesserede danskere kan komme helt tæt på dyrene og blive klogere på, hvordan hverdagen fungerer på en dansk minkfarm.
Se også: Dagens drømmekøb...Sophie Bille Brahe diamantørering
Som noget særligt har de danske minkavlere i år indgået et samarbejde med Røde Kors, og har valgt at bruge anledningen til at støtte Røde Kors' aktuelle arbejde i verdens brændpunkter ved at give 25 kr. for hver besøgende på de syv minkfarme, der inviterer indenfor i forbindelse med Åbent Landbrug.
Så få svar på de spørgsmål (og fordomme), du måtte have og støt samtidig en god sag - hvis besøgstallet bliver lige som sidste år, vil der blive donere hele 125.000 kr. - så bare kom afsted!