

En hilsen fra chefredaktricen: Sexede striber med sans for livet
Tekst: Cecilie Ingdal
Faste læsere, brugere og fans af ELLE er næppe i tvivl om, at vi i sidste måned fejrede vores udgave nr. 100. Og selv om vi stadig glæder os over, at grå januar for os foregik på en lyserød sky fyldt med søde hilsener, blomster, champagne og lykønskningslækkerier, er vi alligevel temmelig ydmyge over, at vi i denne udgave – vores nr. 101 – kan fejre 50-året for en anden 101’er, nemlig Nørgaards striber.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
For som vinder af ELLE Style Awards-prisen Årets Uundgåelige 2016 (afgjort af ELLEs læsere) synes bluserne stadig lige moderne i dag som dengang. De mere end tre millioner solgte bluser – der i øvrigt ifølge skaberen faktisk pga. en ’fejl’ smyger sig særligt smukt og tæt om kvindekroppen – vidner også om, at der næppe findes mange danske kvinder, der ikke har iført sig striberne på et eller andet tidspunkt i deres liv. Og nogle kan ikke få nok …
Som nu ELLEs 81-årige modeskribent Lotte Freddie, der har hele 29 ’101’ere’ i skabet, og som ofte ses i dem, gerne til nederdele med vidde og et bredt bælte i taljen. Så mon ikke fornøjelsen var på begges sider, da Lotte Freddie i anledning af den runde dag blev inviteret indenfor i modemanden Jørgen Nørgaards og fru Ellens private gemakker på toppen af Amagertorv for at interviewe ham til denne udgave af ELLE? Med udsigten til Københavns mange spir og tårne og omgivet af et vidunderligt miks af uhøjtidelige, humoristiske, begavede og provokerende værker fik de to en snak, der giver et unikt indblik i dansk modehistorie.
En, der også har forstået at bruge sine erfaringer til gavn for alle os andre (og uden tvivl ville se lige så yndig ud i Nørgaards striber, som hun gør i favoritmærket Vuitton), er verdens vel nok cooleste pixiecut-stjerne, filmaktuelle Michelle Williams. Hun er måske nok kun i 30’erne, men har erfaret mere end de fleste og har ikke mindst lært at omfavne sit unge akavede jeg, acceptere den, hun er i dag, og gemme komplimenter til en gråvejrsdag. Lige så god tid har hun til at vente på kærligheden, siger hun.
Den har hendes skuespillerkollega Nicole Kidman (som i øvrigt er lige gammel med ’101’eren’) til gengæld fundet i rigt mål, og det er netop hendes kærlighedshistorie, der er omdrejningspunktet for interviewet med den ærlige stjerne på side 90. Og sådan er der altid noget at fejre og glædes over, hvis man minder sig selv om, at livet skal leves hver dag – uanset om man fylder 50, 100 eller 101.
Rigtig god læselyst,

I galleriet kan du se Editor-in Chief, Cecilie Ingdals favoritter, måske du kan finde inspiration til din næste favorit?
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Makeupartisten guider: Bryntricket alle burde kende

Prinsesse Kate af Wales viser det pæneste pandehår, vi længe har set

Lave støvler og ulden cardigan: Ugens bedste budgetfund

Shoppegalleri: 12 cool støvler til din efterårsgarderobe
