Bare bryster er højeste mode. Men hvorfor behøver det være kontroversielt?

Den 9. juli 2022 satte Elon Musk endeligt sin aftale om at opkøbe Twitter på hold, aktivister for abortrettigheder gjorde sig klar til at marchere mod Det Hvide Hus, en ny type covid (BA.5) blev anslået til at være verdens mest dominerende og Argentina fejrede nationaldag.

Alligevel var det skuespillerinden Florence Pughs ’Barbiecore’-pink Valentino-kjole, som hun bar til husets coutureshow i Rom samme dag, der stjal alverdens overskrifter. Gennem kjolens spindelvævstynde tyllag kunne man nemlig se Pughs brystvorter. Og selv i dag er det (desværre) stadig nok til at aflede opmærksomheden fra samfundsrelevante nyheder og afføde forsmåede, nedladende og misogyne kommentarer.

Florence Pugh forudså allerede inden hun i trak den smukke kjole, at den nok ville skabe røre. Hun skrev efterfølgende i et Instagram-opslag at ”det, der har været interessant at følge med i og være vidne til, er, hvor let det er for mænd totalt at ødelægge en kvindes krop offentligt, med stolthed og til skue for hele verden.”

Pugh var fuldt ud bevidst om at hun optrådte i en formidabel kjole, der hyldede kvindekroppen, men at det foregik i en verden, hvor kvinders kroppe til stadighed er seksualiserede og et politisk emne, som der altid vil være nogle, der har en negativ holdning til.

På trods af at kjolen skabte polemik, var den på ingen måde enestående i sin brystblottende form. Ser man tværs over de kollektioner, der blev vist på de internationale SS23-catwalks, var en af de gennemgående tendenser, at ’boobs are back’ – og det på meget synlig vis. Faktisk lader det til, at utildækkede brystvorter er en lige så naturlig del af et forårslook denne sæson som blomster og pasteller.

Men spørgsmålet er blot om den virkelige verden uden for modens lukkede puppe er klar til at omfavne blottede brystvorter som simpel anatomi og ikke som et sexsymbol.

En modefantasi
At modeverdenen er et fantasiland, hvor alt kan ske, og (næsten) alt er tilladt, hersker der ingen tvivl om. Derfor hænder det også, at vi ser trends præsenteret på catwalken, som simpelthen ikke kan begå sig ude i den virkelige verden på almindelige mennesker med 9-16-jobs. Vi nævner i flæng: kjoler lavet af dyner, som pludselig opstod et sted midt i pandemien eller Marnis gulvlange ærmer fra SS23, der kun kan skabe problemer på cykelstien eller over frokostbuffeten.

Ikke desto mindre er der bred enighed fra A(cne Studios) til Z(immerman) om, at vi dette forår ikke skal være blufærdige, men derimod gå Florence Pugh i bedene og vise vores bryster frem. Hos Acne Studios var brysterne således blottede under ultratynde og meget gennemsigtige mesh-lag. I nogle tilfælde var de helt frie og kun sirligt pyntede med små, lyserøde silkesløjfer på midten af hvert bryst.

Hos Alaïa, Alberta Ferretti, Courrèges, Coperni, Amarni, Jason Wu, Lanvin, Marni, Missoni, Miu Miu, Molly Goddard, Remain, Rotate, Rejina Pyo, Saint Laurent, Salvatore Ferragamo, Stella McCartney, Tory Buch, Versace og Victoria Beckham (og vi kunne blive ved) tittede de mørke brystvorter tydeligt frem under tynde, transparente stoflag i alt fra sort, hvid og sarte forårspasteller.

Og det var altså ikke enestående tilfælde eller blot manglen på bh’er backstage, der forårsagede bare bryster, men derimod et klart statement hos stort set alle designere, hvor indgangene med frit udsyn til hvert show kunne tælles på mere end én hånd.

Mest udtalt var det dog hos New York-baserede Helen Anthony, som havde en klar agenda og viste blottede brystvorter på 33 indgange til sit SS23-show. Det påfaldende var dog, at flere af de looks, hun viste, nok i professionelle termer ville falde under betegnelsens ’business casual’, altså habitbukser og skjorte, med det lille aber dabei, at skjorten i dette tilfælde var gennemsigtig.

Selv om det er let at heppe på en afseksualisering af kvinders brystvorter, er det alligevel svært at forestille sig, at en så gennemsigtig skjorte ville falde i god jord på kontorgangen ude i den virkelige verden. Og det rejser også spørgsmålet om, hvem den blottede trend – smuk og politisk som den er – egentligt taler til … hvis man altså ikke er Kate Moss.

Dronningen af bare bryster
Man kan nemlig næsten ikke tale om bare bryster uden at nævne Kate Moss i samme åndedrag. I 1992, i den spæde start af supermodellens karriere, blev hun fotograferet nøgen af Vic Singh til en serie, og derefter havde hun åbenbart ikke nogle problemer med at vise sig utildækket frem; hverken privat eller på catwalken.

Året efter skabte hun modehistorie til en fest med modelbureauet Elite, hvor hun bar en enkel, hellang gennemsigtig glimmerkjole, kun med sorte trusser under. Hun genskabte det ikoniske look i november 2022, denne gang med en gennemsigtig sort kjole med en dyb vandfaldsudskæring, der kun krævede et sagte host for at blotte hele brystet. Men hvis der er en, der kan give pokker i, om brystet er dækket eller ej, så er det Kate Moss, der igennem sin karriere også utallige gange har været bar på catwalken hos blandt andre Versace i 99 og det udødelige look, hun bar til Karl Lagerfelds AW96 show for Chanel, hvor hun med futuristisk hår og åbent suit i brun uld var spændt op med læderseler med to guldblomster, der akkurat dækkede brystvorterne – ikke ulig sløjferne hos Acne Studios knapt 20 år senere.

#FreeTheNipple
Det leder os igen tilbage til modeverden versus virkelighed, for selv om både Chanel og Versace i 1990’erne slap knubsfrit fra de blottede bryster, så forholdt det sig helt anderledes, da en enkelt, stjernedækket brystvorte i et halvt sekund blev vist på nationalt amerikansk TV for 150 millioner seere i 2004 under det årlige ’halftime show’ til Super Bowl.

Stuntet blev udført af Janet Jackson og Justin Timberlake, som blottede Jacksons bryst, hvilket skabte så meget harme, at NFL, som står for Super Bowl-showet, efterfølgende ekskluderede MTV, som havde produceret optrædenen fra showet fremover. CBS som broadcastede showet boykottede Jacksons musik og videoer fra alle deres kanaler verden over, og CBS fik en bøde fra staten på 550.000 dollars for blufærdighedskrænkelse – alt sammen på grund af én brystvorte, der tilmed var dækket af et stjerneklistermærke.

USA har vel at mærke også en helt særlig forargelseskultur, hvad angår brystvorter. I 1934 skabte den ellers folkekære skuespiller Clark Gable vild røre, da han optrådte uden skjorte i filmen ’It Happend One Night’, og samme år blev fire mænd anholdt på en strand på Coney Island uden for New York, da deres badetøj ikke dækkede overkroppen. Dommen lød på ’uanstændig opførsel’, og bøden var på én dollar per mand. Det fik dog folket i opstandelse, og protesterne fik staten New York til at ændre lovgivningen så mænd – og kun mænd – måtte gå topløse i New York.

I 1968 smed kvinder bh’erne i New York i protest mod skønhedskonkurrencen Miss America, og i 1980’erne begyndte de at protestere for deres rettigheder for at gå topløse på lige fod med mænd i den amerikanske delstat.

Men på trods af at man nu, mand som kvinde, har loven på sin side til at vise alle de bryster og vorter, man vil i staten New York, så er brystvorterne på ingen måde frie her 40 år efter lovgivningen blev ændret.

Ammende kvinder i offentligt rum er stadig – både i Danmark og i udlandet – noget, der bliver vendt på politisk plan, og på Instagram udføres der hver eneste dag censur, hver gang en kvindes brystvorte er synlig. Ikke mænds. Kun kvinders. For forskellen er jo slående …

Det har afstedkommet sloganet og hashtagget #freethenipple, der pudsigt nok ikke er synligt, hvis man forsøger at søge det frem på Instagram. Prøver man, får man beskeden ”dette hashtag er skjult”. For ifølge Instagram er kvinders brystvorter stadig noget, der skal dækkes helt til – præcis som de onde stemmer, der udtalte sig om Florence Pughs Valentino-kjole synes at mene.

På mange måder er vi altså sendt årtier, hvis ikke århundreder tilbage i tiden, til der hvor det ikke er velanset at kvinder klæder sig, som de har lyst. At sætte det hele til frit skue kan altså ses som en lille påklædningsprotest og et udtryk for, at vi (kvinder) stadig bestemmer over egne kroppe i en tid hvor regeringer – i f.eks. USA og Polen – indskrænker rettigheder over det, der foregår i og på vores kroppe.

At nogle så i samme ombæring bliver stemplet som usømmelig for at vise kroppen frem, siger vist mere om et forældet syn på kroppe, køn og sex, end det gør om moden. For ærligt talt: Det er jo bare bryster.