
Mode
Et opslag delt af Line Brems (@lineobrems) den
24. Jan, 2018 kl. 5.28 PST
Og Line Brems' valg af netop pagen som frisure tapper ind i en af de hårtendenser, som vi kommer til at se meget mere til i år: "Vi ser en kæmpe trend lige nu i form af page-stilen. Den kommer i lidt kortere versioner som den danske model Juliane Gruner og en lidt længere version som Line Brems. Ens for begge variationer af pagen er, at vi kan style den op og ned, casual og mere stringent, bruge den både i et tørt look og i et mere vådt, krøllet og glat look, hvilket giver en masse fede muligheder på styling-fronten", fortæller Sidsel Marie Bøg, der er en af Danmarks dygtigste hår- og makeupartister. Vi har fået Sidsel Marie Bøgs bedste tips til de forskellige looks, du kan lave med pagen: 1. Tip til det mere rodede og 'casual' pagelook: Brug et stort krøllejern og læg lidt tilfældige buk og bøj ind i det. Brug et saltvandsprodukt som fx 'Organic Spray' fra Windle and Moodie. Brug til sidst lidt tørshampoo for at give lidt mat texture. Jeg elsker den fra Shu Uemura, der hedder 'Dry Cleaner', da den plejer håret samtidig, og sørger for, at det ikke tørt og knasende, men blødt og lækkert. 2. Tip til det mere cool og stringente pagelook Brug en føntørrer og giv lidt volume, men ikke for bredt, vi vil stadig gerne have en slank shape, tag et et glatte jern og lige giv overfladen lidt. Brug en hår olie til at lukke skællaget og lægge fly aways ned, Elsker Essence Absolue Hårolie fra Shu Uemura 3. Tip til 'våde' pagelook Page er også cool, hvis du evt. skal til fest. Så kan du bruge en gel, køre håret helt tilbage på toppen med gel og en kam - og efterlad gerne "strejfet" fra kammen. Det ser lidt sejt ud. Lad håret være mere naturligt i enderne, så det ser både vådt og tørt ud på samme tid. Til dette look vil jeg anbefalekan godt lide produktet 'Lime Souffle' fra Less is More. 4. Tip til det krøllede pagelook Brug et lille krøllejern og tag sektioner fra nakken og op. Spray et produkt på som kan holde lidt på det, fx 'Fortifying Spray' fra Windle & Moodie. Arbejd med det i alt håret og brug derefter en stor børste og børst håret godt igennem. Brug til sidst dine fingre til at ruske krølleren på plads og kram evt dem med lidt serum fra Iles Formula . Tør du prøve kræfter med sæsonens hotte pagelook? Så se med i galleriet nedenfor, hvor vi har fundet 12 smukke Hollywood-kvinder, der rocker frisuren til perfektion.