Celebrity style

Mandagsmuse: Angelina Jolie

af Maria Jernov 3/11/2014
Sexet, smuk, talentfuld og gift med Brad Pitt! Ugens mandagsmuse er kvinden med de verdensberømte læber, nemlig Angelina Jolie... Kom tæt på den smukke skuespillerinde her:

Hun er blevet udråbt som Hollywoods bedst betalte skuespillerinde i 2009, 2011 og 2013. Hun er mor til seks, gift med Brad Pitt og indehaver af verdens mest kendte læber. Denne uges mandagsmuse er ingen ringere end Angelina Jolie.

Se også: Brad Pitt og Angelina Jolie siger (langt om længe) 'I do!' til hinanden

Hvem:
Angelina Jolie, født d. 4. juli 1975, skuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter og velgørenhedsambassadør.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Derfor skal du kende hende:
Med sine signatur-katteøjne og fyldige læber pryder den verdenskendte og prisbelønnede skuespillerinde Angelina Jolie lærredet. Fra dramatiske roller som i Gia hvor hun spiller en topmodel med stofmisbrug til actionkomedier som Mr. and Mrs. Smith, Angelina Jolie har vist sig at være lidt af en kamæleon. Udover hendes lange rolleliste og imponerede Hollywood CV er Angelina Jolie også velgørenhedsentusiast. Med sin (og Brad Pitts) fond, Jolie-Pitt-fonden, støtter hun forbedringer af flygtningelejre og flygtnings udvikling i Sydamerika, Afrika og Asien. Angelina Jolie er også forkæmper mod seksuel vold, dette har ikke kun været et fokusområde i fattigere lande men også i USA og europæiske lande som England. Angelina Jolie modtog d. 10. oktober 2014 titlen som "honorary dame", overrakt af Dronning Elizabeth af England, for hendes storslåede arbejde mod seksuel vold.

Se også: Hop i et sexet og feminint jakkesæt - Ligesom Angelina!

Højdepunkter:
1995 - I en alder af 20 år får Angelina Jolie tilbudt en filmrolle efter mange års forgæves auditions i Los Angeles. Hun spiller Kate i filmen Hackers.
1997 - I filmen George Wallace portrætterer Angelina Jolie Cornelia Wallace, den anden hustru af Alabama-guvernøren George Wallace. Hun vinder en Golden Globe for sin præstation.
1998 - Angelina Jolie spiller hovedrollen i filmen Gia. Hun vinder en Screen Actors Guild Award for sin præstation.
2000 - Anglina Jolie spiller overfor Nicolas Cage i filmen Gone in 60 seconds. Dette bliver hendes mest indtjenende film til dato. Hun tjener 237 millioner dollars internationalt.
2001 - Angelina Jolie får dette år sit internationale gennembrud i rollen som Lara Croft i Tomb Raider. På den tjener Angelina Jolie 275 millioner dollars internationalt.
2002 - Angelina Jolie adopterer sit første barn Maddox Chivan fra Phnom Penh, Cambodia.
2003 - Angelina Jolie ryger ind på listen over Hollywoods bedst betalte skuespillere.
2004 - Angelina Jolie indspiller filmen Mr. and Mrs. Smith sammen med Brad Pitt, det er eftersigende her de blev forelsket.
2005 - Angelina Jolie adopterer sit andet barn Zahara Marley fra Addis Ababa, Ethiopia.
2006 - Angelina Jolie føder parrets første fælles barn, datteren Shiloh Nouvel, i Swakopmund, Nambia. Brad Pitt bekræfter at deres nyfødte datter vil have både amerikansk og afrikansk nationalitet.
2007 - Angelina Jolie adopterer sit tredje barn Pax Thien, fra Ho Chi Minh City, Vietnam.
2008 - Til Cannes filmfestival i 2008 bekræfter Angelina Jolie og Brad Pitt at de venter tvillinger. Hun føder en søn, Knox Léon, og en datter, Vivienne Marcheline, d. 12. juli 2008, i Nice, Frankrig. Rettighederne til de første billeder af Knox og Vivienne bliver solgt til People Magazine og Hello! for 14 millioner dollars. Dette er de dyreste kendisbilleder nogensinde, pengene fra billederne blev doneret til Jolie-Pitt Fonden.
2011 - Angelina Jolie har sin debut som manuskriptforfatter på filmen In the Land of Blood and Honey. 2012 - Brad Pitt og Angelina Jolie bliver forlovet efter at have været i partnerskab i 7 år.
2014 - Efter en tre årig pause fra det store lærred vender Angelina Jolie tilbage i filmen Maleficient. August 2014 - Angelina Jolie og Brad Pitt bliver gift på deres Château i Frankrig. Brudekjolen var for øvrigt prydet af tegninger lavet af deres børn.

Bonusinfo:
Angelina Jolie har været gift 3 gange, med Jonny Lee Miller, Billy Bob Thornton og Brad Pitt. Angelina Jolie har 14 tatoveringer.

Følg Angelina Jolie:
Instagram: www.instagram.com/angelinajolieofficial
Facebook: www.facebook.com/OF.Angelina

PSSSST! Læs et eksklusivt interview med Angelina Jolie i ELLEs december-nummer, der netop har ramt gaden...

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her