Foto: Sean McMenomy
Mode

Hilsen fra chefredaktricen: Stilikonet går nye veje

af Simone Høgh 23/02/2016
ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal Christiansen, byder velkommen til ELLEs april-magasin, der er på gaden torsdag den 26. februar! Med temaet 'www' fokuserer vi på lækre webshops, online beautykøb og seje profiler som Pernille Teisbæk, der i et åbent interview fortæller om lukningen af sin blog, og alle de nye eventyr, der venter...

Tekst: Cecilie Ingdal Christiansen

”Cecilie, jeg skal altså lige vende noget med dig, inden du går,” siger hun, da jeg møder hende på trappen til et event på et af Londons nye hotspots, Sexy Fish, og fortsætter: ”Jeg har det altså skidt med, at jeg sagde nej til at være med i jeres næste udgave.” Det er stilikonet og modedronningen af de sociale medier, også kaldet SoMe, Pernille Teisbæk, som taler.

Vi er inviteret til London af CIFF (Copenhagen Fashion Fair, red.) for at markere noget af det, både ELLE og Pernille brænder for: dansk mode. Det er en aften, som er tænkt til at trække internationale indkøbere, udstillere og influencers til Danmark til modeugen. Og mens tjenere i et væk serverer finger fish, champagne og appetitlige drinks (og stemningen i det propfyldte lokale stiger i takt hermed), får Pernille Teisbæk forklaret mig, hvorfor hun i første omgang takkede nej til at være med i ELLE.

Hun, der på få år ikke alene er blevet den absolut mest betydningsfulde modeblogger i Danmark, men også har skabt en exceptionel international interesse for sit ’brand’ og i dag inviteres indenfor i de allerhelligste modehaller, er på Net-a-porter.coms liste over verdens 100 mest stilige kvinder og jages af street-stylefotografer, fortæller så her midt i en modefest i London pludselig, at hun lukker sin blog. Punktum. Og min nysgerrighed var på et splitsekund vakt. For hvorfor? Og omvendt kunne jeg ikke lade være med at tænke, at, ja, selvfølgelig er det nu, hun tjekker ud. Nu hvor det er mere end mainstream at have sin egen modeblog, og stilsikkerhed og sans for sammensætning ikke længere er en given faktor...For Pernille er en firstmover i liga med de største, og netop det og baggrunden for hendes beslutning (og naturligvis hendes nye kærlighed og deres forestående bryllup) kan du læse meget mere om på side 114, hvor ELLEs redaktør Malou Wedel Bruun fik hele den historie (og mere til) i stedet for det interview, vi oprindeligt havde i tankerne.

Pernille er i øvrigt ikke den eneste ’cyberqueen’, vi har sat stævne i denne udgave af ELLE, hvor netop det at bruge de digitale og sociale kanaler som platform er omdrejningspunktet. Du kan således møde en masse andre cool kvinder, hvor den digitale formidling har været altafgørende for deres forretning – fra it-girl, topmodel, forfatter og fremfor alt pariserinde Caroline de Maigret og fænomen, stilikon, sangerinde og nu prisvindende skuespillerinde Lady Gaga til Flettepigerne, debattøren, webshop-indehaveren og mange, mange flere! For de, der går all in med deres gammeldags dyder om, at kun det bedste er godt nok, er dem, der regerer i fremtidens cyberspace. Også på modefronten.

Rigtig god læselyst,

Lad dig inspirere af chefredaktricens forårsfavoritter i galleriet nedenfor!

Psst...klik eller 'swipe' dig gennem galleriet.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her