Cher er det nye ansigt for Marc Jacobs

Marc Jacobs

Den amerikanske designer Marc Jacobs har netop offentliggjort hvem, de har valgt som kampagneansigt for årets kommende A/W 15-kampagne. Og det er ingen ringere end sangerinden Cher.

Marc Jacobs offentliggjorde nyheden på deres Instagram-profil, men allerede til årets Met Gala blev Marc Jacobs spottet arm i arm med Cher på den røde løber. At designeren havde planer om at bruge den ikoniske sangerinde som kampagneansigt, var dog alligevel noget de færreste havde forudset. 

Se også: ELLE juni // Nyt magasin på gaden nu

Sidste år søgte Marc Jacobs efter sine kampagnemodeller på de sociale medier, og i år melder han sig så i rækken af internationale designere, der bruger ældre og ikoniske kvinder over 60 år.

Tendensen i at bruge ældre og ikoniske kvinder over 60 år er dog langt fra ny, og i årets kampagner begyndte de første internationale designere at lade deres kampagner pryde af smukke og lidt ældre kvinder.

Se også: Cara Delevingne & Kate Moss i front for Mango

For det franske modehus Céline gælder det eksempelvis, at de præsenterede den ikoniske og prisbelønnede (80-årige!) amerikanske forfatter og journalist Joan Didion i deres SS15-kampagne. Hele modebranchen klappede i deres hænder over Célines valg, der i den grad blev et eksempel på, at mode absolut ingen alder har i dag.

Siden præsenterede et andet fransk modehus, Saint Laurent, et par dage efter, at deres kampagneansigt for S/S 15-kampagnen var den 71-årige Joni Mitchell. Så sejt!

Se også: De første sneak peeks af Kendall og Kylie Jenners Topshop-kollektion

Her på ELLE-redaktionen er det næppe nogen hemmelighed, at vi elsker tendensen! So.. Keep them coming!

I galleriet kan du finde nogle af de modehuse, der har brugt ikoniske og ældre kvinder over 60 år i deres kampagner.

Psst... Brug pilene eller 'swipe' dig gennem galleriet!

Ikoniske og ældre kvinder i front for modehusene

 

Relaterede artikler