Foto: PR
Q&A

Mød de to danske kvinder bag Finematter - verdens nye, førende onlineplatform for smykker

af Nikita Hoffmann Andersen 2/09/2020
Mie Ejdrup og Caroline Chalmer er ambitiøse. De vil skabe den førende onlineplatform for smykker på globalt plan, og med et tocifret million-startskud og Pernille Teisbæk ombord, er det tydeligt, at de mener, hvad de siger. ELLE mødte dem.
Fortæl om Finematter? Hvad er ambitionen?   Vores ambitioner med Finematter er tårnhøje; vi går efter at skabe den førende onlineplatform for smykker på globalt plan. Vi har også en stærk personlig interesse og professionel baggrund i bæredygtighed, og selvom man ikke taler lige så meget om bæredygtighed indenfor smykker som indenfor mode, er udfordringerne i vores branche ikke mindre. Derfor ser vi Finematter som en bæredygtighedsplatform for smykkedesignere, som kan favne bredt over hele branchen, og hjælpe med vidensdeling, produktionssupport og målsætninger.     

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

    I vil være et ’Farfetch for smykker’. Hvad betyder det med jeres egne ord?   Vi siger tit, at vi gerne vil være Farfetch for smykker - det gør vi både, fordi vi lader os inspirere af Farfetchs business model, som er revolutionerede i forhold til at minimere fordyrende mellemled mellem brand og kunde, men også fordi vi ser et potentiale for Finematter til at blive lige så stor og succesfuld en virksomhed.   Hvilke brands kan vi glæde os til at finde hos Finematter?   Vi kan endnu ikke afsløre hvilke brands, er kommer til at ligge på Finematter, men det kommer til at være førende og anerkendte brands fra den internationale smykkescene.   
Foto: PR
  Pernille Teisbæk er tilknyttet virksomheden og skal bidrage med kreativ sparring indenfor alt fra kuratering af sortiment og brands til visuelt udtryk og branding. Hvad kan hun, som I ikke kan? Og hvordan føles det at have hende med ombord?   Det er ikke tilfældigt, at det var Pernille, vi rakte ud til. Hun er selv meget passioneret omkring smykker og er netop en fantastisk sparringspartner, fordi hun brænder ligeså meget for de visionære tanker, vi har med Finematter, som vi gør. Det smukke ved partnerskabet er, at vi bringer noget forskelligt til bordet, og at vi kan give hende et kald for at tale om alt fra specifikke detaljer i vores creative direction til de store ambitioner, vi har for Finematter-brandet.    Hvor startede jeres egne interesser for smykker?   Mie Ejdrup: Da jeg var 15, flyttede jeg til Norditalien for at studere og praktisere kunst, hvilket åbnede en helt ny verden for mig. Italienere er livsnydere og har en udtalt passion for æstetik i alt fra kunst, mode og arkitektur til natur og mad. Det var meget inspirerende og har givet mig en stor respekt for design og godt håndværk. Smykker er noget af det mest ultimative, fordi det er smukke og personlige genstande, som vi beholder år efter år. Efterfølgende har jeg været heldig at kunne kombinere min passion med min professionelle karriere - først med retail-fokus hos Bain & Company, senere som Manager for Global Business Development i Pandora og nu i Finematter-regi.    Caroline Chalmer: Min interesse for smykkebranchen kommer fra et business-perspektiv - jeg har arbejdet i modebranchen i flere år hos McKinsey & Company’s Fashion & Luxury practice, hvor jeg har arbejdet med verdens største modevirksomheder og senere med bæredygtighed hos Global Fashion Agenda. Jeg er også vokset op i en ‘retail-familie’, og det var min mor Hanne, som selv har været agent og distributør i mange år, som først spottede potentialet i at bygge Finematter. Hun så, hvor lidt økonomi, der var i at sælge engros, og hvor risikofyldt det var for små brands at sælge gennem butikker og stormagasiner, hvor de typisk skal investere i lager.  
  Hvad er jeres eget yndlingssmykke?   Mie Ejdrup: I kandidatgave fik jeg en halskæde af mine forældre, som de havde fået lavet af Rebekka Notkin. Jeg har den altid på, og der er så mange gode minder forbundet med den, at det må være en af mine absolut favoritter. Derudover betyder de smykker, jeg har købt til mig selv over årene noget særligt – der er en helt speciel følelse forbundet med at forære sig selv noget varigt i forbindelse med en forfremmelse eller noget andet stort.    Caroline Chalmer: Mit yndlingssmykke lige nu er min forlovelsesring, som jeg har fået af min kæreste Thomas, da han friede her i sommer. Han har selv designet ringen - den er meget stilren og klassisk i guld og diamanter, men asymmetrisk med flere sten i forskellige størrelser, og derfor ret anderledes. Jeg elsker også min chain-link halskæde, som jeg købte til mig selv for at fejre, at jeg fik job som COO hos Global Fashion Agenda. Den går jeg med stort set hver dag.    Finematter launcher i oktober 2020. Følg med på webshoppen HER og Instagram HER. 

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-02-14/arket.png

Skjorte, Arket, 590 kr.

Køb her
/2023-02-14/corali.png

Øreringe, Corali, 2.900 kr.

Køb her
/2023-02-14/frama.png

Håndsæbe, Frama, 290 kr.

Køb her
/2023-02-14/other-stories.png

Bh, & Other Stories, 280 kr.

Køb her
/2023-02-14/ganni.jpg

Top, Ganni, 1.830 kr.

Køb her
/2023-02-14/h2o-fagerholt.jpg

Jeans, H2O Fagerholt, 1.800 kr.

Køb her
/2023-02-14/westman-atelier.png

Blush, Westman Atelier hos I Love Beauty, 380 kr.

Køb her
/2023-02-14/prada.png

Slippers, Prada, 6.500 kr.

Køb her
/2023-02-14/holzweiler.png

Blazer, Holzweiler hos Boozt, 3.400 kr.

Køb her
/2023-02-14/hay_0.png

Rispapirslampe, Hay hos Bahne, 460 kr.

Køb her
/2023-02-14/rowse.png

Serum, Rowse, 360 kr.

Køb her
/2023-02-14/loewe.jpg

Duftlys, Loewe, 620 kr.

Køb her
/2023-02-14/cos.png

Strik, Cos, 1.750 kr.

Køb her
/2023-02-14/damernes-magasin.png

Rose, Damernes Magasin, 350 kr.

Køb her
/2023-02-14/trine-tuxen.png

Keramikskål, Trine Tuxen hos Wood Wood, 2.500 kr.

Køb her