Carin Rodebjer: "AW18-kollektionen meget alsidig - præcis som de fleste kvinder"
Foto: Mathias Nordgren, Studio Bon
Modeugen

Carin Rodebjer: "AW18-kollektionen meget alsidig - præcis som de fleste kvinder"

af Emilie Bech Zerlang 25/01/2018
Det svenske mærke Rodebjer var en af de sidste på showkalenderen under Stockholm Fashion Week, og vi tog en snak med kvinden bag det succesfulde brand lige før showstart...
Det svenske brand Rodebjer afsluttede den svenske modeuge med manér med et smukt AW18-show i smukke og nærmest majestætiske lokaler hos Citykonditoriet i Stockholm. Du kender garanteret allerede kvinden bag Rodebjer, Carin Rodebjer, hvis stil er en af de mere misundelsesværdige. Vi mødte den svenske designer i forbindelse med Rodebers AW18-show, hvor vi spurgte lidt ind til, hvem Rodebjer-kvinden anno 2018 er, og hvordan man ser Carin selv i kollektionen. Hvad er Rodebjer AW18 inspireret af? AW18 handler om dualitet, og er tolket frit med udgangspunkt i to personer: introvert gennem Georgia O’Keffee og ekstrovert gennem Peggy Guggenheim. To kvinder, som spænder fra den ene til den anden type kvinde og alle kvinderne imellem. Hvem er Rodebjer AW18-kvinden? Som altid er kollektionen meget alsidig, ligesom de fleste kvinder. Fra at være udadvendt til indadvent, fra feminin til maskulin og fra strenghed til afslappethed. Kan du nævne en "do" og en "don't", når det gælder moden anno 2018? Klæd dig med udgangspunkt i hvem du er, og lad vær med at klæd dig som om, du var en anden. Gå ikke efter styles, som du ikke selv tror på eller føler dig tilpas i. Du er kendt for din personlige stil. Hvordan ser vi Carin Rodebjer i den nye kollektion? Kollektionen har en meget stærk Rodebjer-DNA, så man kan se rigtige meget "mig" i den. Den kombinerer alt det, jeg elsker; fantastiske materialer, prints, drapperinger og skarpe snit. Altsammen tilføjet masser af stil og komfort. Kan du nævne en person - død eller levende - som ville være den perfekte Rodebjer muse? Der er mange. Mit liv har været præget af mange rollemodeller og mange forskellige af slagsen. Den perfekte Rodebjer muse ville være kvinder som Charlotte Rampling og Gloria Steinem. Din personlige favorit fra den nye AW18-kollektion? Jeg har mange favoritter, så det er næsten umuligt at vælge. Men hvis jeg skal noget, vil jeg nok fremhæve vores bæredygtige sneakers-støvler og vores jakkesæt med en overdemensioneret vest. Få et nærmere kig på hele den smukke AW 2018-kollektion fra Rodebjer i galleriet.

FW18 handler om dualitet, tolket frit gennem to personas; introvert gennem Georgia O'Keffee og udadvendt gennem Peggy Guggenheim. To kvinder fra den ene ende til den anden og alle kvinderne imellem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her