

8 hurtige til Emma Oak
Den danske topmodel Emma Oak er netop hjemvendt fra det ekstravagante Chanel Haute Couture SS15 show i Paris. Emma Oak er derfor uden tvivl en af Danmarks største modeller lige pt., og derfor var hun selvfølgelig også en af dem, ELLE.dk fangede til en lille chit-chat om blandt andet modeugen, favoritspot i København og yndlingsmusik.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Se også: ELLE Marts // Nyt magasin på gaden nu!
Læs med her, og lær den Emma Oak bedre at kende:
Dit bedste bedste fahion-week minde?
Mit bedste fashion-week minde i denne sæson har uden tvivl været Chanels Haute Couture show. Opsætning var så flot til det show. Det var sådan et glasbur, hvor der var en botanisk have af papirsklip, der nærmest var "lukket" sammen som en blomst. Det hele startede så med, at de fire herremodeller kom ind og gik rundt og vandede blomsterne, hvorefter det "åbnede" sig som en blomst. Det var virkelig flot, og det er altid sjovt at få lov til at være med i en stor produktion.
Hvad er dit forhold til dansk mode?
jeg er virkelig glad for dansk mode, og jeg bruger det virkelig meget! Jeg synes, at Ganni har udviklet sig helt vanvittigt og laver nogle super seje ting. Jeg var derfor også ret beæret over, at få lov til at skyde kampagne for dem sidste vinter.
Din top 3 på Itunes/Spotify?
Jørgen Leth og Mikael Simpsons "Vi sidder bare her", Bill Withers "Live From Carnegie Hall", og så rocker jeg den altid til Mø!
Hvad har du med i tasken lige nu?
Høretelefoner, nøgler, læbepomade til min tørre hud og en håndcreme på Biotherm.
Hvis din garderobe brændte, hvad var det første du ville redde?
Det er min Chanel Boy Bag taske! Det er min første Chanel taske.
Yndlingsspot i København?
Mit yndlingsspot er den gamle togbane-kirkegård nede ved Enghave Plads. Der synes jeg er helt fantastisk at være!
Hvor drikker du altid din kaffe?
På kaffebaren!
Hvor kan man finde dig en fredag aften?
Jeg elsker at købe min yndlings-champagne, som jeg køber på Vinhanen. Men jeg drikker den for det meste på min altan - Costa Del Sol, som vi kalder den.
Se endnu mere fra By Malene Birgers AW15-show med vores backstage billeder i galleriet!
Se også: ELLEs modeuge-outfits fra CPHFW
... Og hvis du vil se endnu mere fra By Malene Birger showet, kan du også læse et interview med modellen Louise P HER.
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Caroline Bille Brahe: "Jeg er mere nervøs, når jeg sender en kollektion på gaden, end jeg nogensinde har været over at gå på en catwalk"

Clara Svane: Denne prisvenlige olie bruger jeg til ansigt, krop og hår

Bedst i test: Disse natmasker udfører arbejdet, mens du sover

Ny favoritcafé og bukser i forårstriber: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen
