Interview Josefine H. J.: "Jeg har været så bange for, hvad folk tænkte om mig, men nu har jeg det bare sådan: Jeg er, som jeg er, og du kan lide mig eller ej"

Foto: Kavian Borhani

Du har 845.000 følgere på Instagram. Hvordan er du kommet dertil?

"Jeg startede med at Instagramme, da jeg som 19-årig boede et år i Los Angeles. Da jeg flyttede hjem igen, havde jeg 20.000 følgere, men der var det kun for sjov og på ren hobbyplan. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle med mit liv. Jeg var færdig med skolen, så jeg blev enig med mig selv og mine forældre om at tage et år, hvor jeg gik all in på Instagram. Et år senere havde jeg 100.000 følgere, og nu 3-4 år senere er jeg her."

Kan du reelt forholde dig til hvor mange mennesker det er, der følger med i dit liv?

"Nej, det tror jeg ikke. Jeg har tit tænkt på, at hvis alle de mennesker stod foran mig, så ville jeg jo ikke turde sige en lyd. Da jeg havde omkring 200.000-400.000 følgere tænkte jeg meget over, hvad jeg postede, hvornår jeg postede, og om folk kunne lide det, men jeg tror, jeg stoler lidt mere på mig selv nu, og det, jeg synes, er fedt."

Planlægger du dit feed?

"Jeg bruger appen Unum til at planlægge mit feed, for jeg går meget op i, at det ser pænt ud, men jeg oplever lidt et modspil til det perfekte Insta-billede for tiden, for det vil folk ikke have længere. De vil hellere have noget sjovt, in the moment, tilfældigt. Instagram ændrer sig 100%. Jeg tager alle mine billeder på min iPhone, men jeg hører tit fra mine kollegaer, at hvis de poster billeder, der er taget med et professionelt kamera, så er det aldrig de billeder, der får flest likes. Det bliver for opstillet, folk vil have noget mere personligt og real."

Foto: Kavian Borhani

Kigger du på hvor mange likes et billede får?

"Ikke længere. Selvfølgelig er det fedt at få mange likes, men alle billeder kan ikke performe lige godt. Jo flere følgere jeg har fået, jo mere ligeglad er jeg blevet med det – altså forstå mig ret, selvfølgelig er jeg ikke ligeglad, for mine følgere er den eneste grund til, at jeg kan lave, hvad jeg laver - men jeg er blevet lidt mere ligeglad med likes, og om folk kan lide det eller ej. Det er ret vigtigt, for folk kan mærke, hvornår nogle er autentiske, og hvornår de ikke er. Så snart noget bliver postet for likesnes skyld, så tror jeg, folk gennemskuer det."

Går du op i at svare dine følgere, når de skriver?

"Jeg er begyndt at svare på flere kommentarer. Folk bliver fx lidt sure, hvis jeg ikke tagger hvor mine ting er fra, men altså så er der jo Forbrugerombudsmanden og skjult marketing og alt det der, så lader jeg hellere være med at tagge, og så svarer jeg i kommentarfeltet, hvis nogen spørger, hvor tingene er fra. Hvis mine følgere skriver nogle søde beskeder i DM, svarer jeg også."

Dit følelses- og kærlighedsliv får også lov til at fylde, fx i forbindelse med dit og din ex-kærestes brud. Hvilke overvejelser gør du dig om at dele den slags?

"For et halvt års tid siden gik min kæreste og jeg fra hinanden, og der valgte jeg til sidst bare at skrive et post om det. Ikke årsagen til bruddet, men bare en hjerteknust tekst fordi folk hele tiden spurgte, om vi var sammen eller ej. Folk skrev til mig i kommentarer og DM, fordi de kunne se, han ikke var til min fødselsdag, og der tænkte jeg virkelig, at mit næste forhold ikke skal være så offentligt. Mine følgere må gerne vide, hvis der er en, men navn og alt sådan noget, det ville jeg ikke gøre igen. Det var alt for hårdt. Den første måned fortalte jeg ikke om bruddet til nogen udover mine tætteste veninder og familie. Hvis jeg mødte folk på gaden, lod jeg bare som om, vi stadig var sammen, for jeg kunne slet ikke overskue det. Der er en grænse for mig nu, men det vidste jeg jo ikke. Da vi blev kærester, var jeg slet ikke så stor, så jeg tænkte ikke over, hvor meget jeg delte af ham og vores forhold. I dag får jeg stadig beskeder fra piger, der er i kærestesorg og som ikke ved, hvad de skal gøre. Jeg synes, det er fantastisk, at de ser mig som en veninde, de kan betro sig til, men det er også megasvært, for jeg ved jo kun, hvordan jeg selv havde det i den situation, så at skulle sidde og hjælpe andre piger igennem deres hjertesorg er jeg jo slet ikke kvalificeret til. Jeg føler ikke, jeg kan gribe det. Jeg er bange for at sige noget forkert, for alle har jo hver deres situation."

Foto: Kavian Borhani

Opsøger dine følgere dig i virkeligheden?

"Jeg var på loppemarked for nogle uger siden, hvor der kom en følger hen og spurgte ind til, hvordan jeg havde det. Det er jo sødt, men det er også mærkeligt for mig at stå ansigt til ansigt med et fremmed menneske, som føler hun kender mig, og så stå der og ikke vide, hvad man skal svare. Det sker heldigvis ikke så tit, folk spørger mere bare, om de må få et billede med mig. Ikke så ofte herhjemme, så er det turister, men når jeg er ude og rejse sker det nærmest hver dag."

Hvad er hemmeligheden bag at opnå så mange følgere på Instagram?

"Jeg føler, det er så forskelligt fra person til person, hvad der virker, men for mig har det været, at finde grænsen mellem at være relaterbar, men stadig lidt uopnåelig. At være personlig, men stadig være lidt mystisk, for jeg tror, det gør, at folk hele tiden vil have lidt mere. Jeg har valgt kun at have Instagram, jeg er ikke på YouTube og har ikke en blog, og jeg tror, jeg har mange følgere, fordi det er det eneste sted, folk kan få noget af mig. Der er mange af mine følgere, der spørger, om jeg ikke kan lave Instagram-TV, men jeg tror, det der med at snakke, det kræver at jeg nedbryder en angstgrænse. Det er virkelig grænseoverskridende. Så ville jeg være nervøs over min stemme og accent. Jeg har heller aldrig talt på en story, for så ville hele mystikken jo også ryge lidt ud ad vinduet. Jeg tænker lidt for meget over, hvad folk tænker, når det kommer så tæt på. I billederne kan jeg stadig holde det lidt på afstand."

Er du den samme på Instagram, som du er i virkeligheden, eller er det en persona, du sætter op online?

"Overfor folk, der kender mig rigtig godt, vil jeg sige, at jeg er 100% den samme. Overfor folk, der ikke kender mig særligt godt, er jeg nok mere mig selv på Instagram, end i virkeligheden, fordi jeg har det lidt akavet med mennesker, og jeg har det lidt svært ved sociale situationer. Jeg er mere den stille type i en social sammenkomst. Ikke fordi jeg ikke vil snakke med folk, men fordi jeg bare er lidt akavet og ikke ved, hvad jeg skal sige. På Instagram tør jeg at være mig selv."

Foto: Kavian Borhani

I GirlTalk-podcasten med Emilie Lilja åbnede du op om din angst og sociale akavethed. Kan du prøve at fortælle lidt om de følelser?

"Jeg har altid haft et stempel som den generte pige. Efter jeg er blevet stor på Instagram, tror jeg også bare, at det har medført et pres, fordi jeg ved, folk har nogle forventninger til mig, og så bliver jeg endnu mere usikker, for hvad hvis jeg ikke kan leve op til de forventninger i virkeligheden? Der er måske 10 mennesker, der virkelig kender mig. Jeg har en meget lille kreds. Med dem er jeg jo fjollet, højtråbende og åndssvag, men det tør jeg bare ikke at være overfor andre. Under en modeuge i København mødte jeg Emilie Lilja – og modeugen giver mig også angst, fordi der er så mange mennesker, og alle dømmer – så mødte jeg hende og sagde sådan ”ej jeg har ikke lyst til at være her”. Kort tid efter skrev hun til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at komme ind og være en del af podcasten. Først var det meget grænseoverskridende, men jeg følte, Lilja forstod mig. Der er jo mange mennesker, der intet problem har med angst og sociale sammenkomster, som slet ikke kan forstå hvor grænseoverskridende det kan være at være i et rum med mange mennesker. Jeg har altid været genert, men der kom en periode i mit liv, hvor jeg var så sur på mig selv over, at jeg ikke turde noget og ikke sagde så meget, så jeg prøvede virkelig at skubbe mig selv for at komme ud af den der usikkerhedsboble. Jeg rykkede mig da også 100%, men på et tidspunkt nåede jeg bare et punkt, hvor jeg var sådan, ved du hvad, det sgu fint nok at være sådan her. Der er ikke plads til, at alle skal være ’center of attention’ hele tiden, og det er måske okay, at du ikke siger så meget, eller at du holder dig lidt i baggrunden. Og så skal man bare lære at hvile i sig selv og hvile i, at man ikke er den højtråbende og bare stole på, at folk godt kan acceptere det. Jeg har været så bange for, hvad folk tænkte om mig, men nu har jeg det bare sådan: Jeg er, som jeg er, og du kan lide mig eller ej."

Dit arbejde er jo meget socialt, og du rejser rundt til presseture og modeuger. Hvordan får du det til at fungere?

"Det var derfor, jeg følte, jeg måtte komme ud af min ’comfort zone’ og snakke med mennesker. Det kan stadig godt være ret angstprovokerende at tage alene til events og shows, men det viser også en åbenhed, og man opsøger også flere mennesker, når man er alene. Engang ville jeg kun tage til events, hvis jeg kunne få en med, men når man først er derinde, er det jo hyggeligt og spændende, selvom man er alene, og det kan tit ende meget bedre, end hvis man havde en med. Hvis jeg var afsted med en, jeg kendte, ville jeg ikke rykke mig ud af flækken fra den ene person. På den måde har mit job hjulpet mig, fordi jeg har været nødt til at stå på egne ben."

Foto: Kavian Borhani

Hvad laver du om 10 år?

"Man tænker jo lidt, at Instagram dør på et tidspunkt, og jeg er jo helt vildt afhængig af det ene medie, men min søster og jeg har lige startet et nyt smykkebrand sammen. Hun er guldsmed. Hun laver high end-smykker i den lidt dyrere prisklasse, men hun har fået mange efterspørgsler på mere tilgængelige smykker, så for et halvt år siden startede vi brandet 79 hour. Jeg håber, det kan tage lidt over for min afhængighed af Instagram. Vi sælger det kun online til priser mellem 150-750 kroner. Det er gået vildt godt med salget indtil nu. Det hedder 79 hour, fordi 79 er tallet for guld i det periodiske system."

Mode fylder også meget på din kanal. Hvad er dit forhold til mode? Har du altid interesseret dig for det?

"Jeg har altid udtrykt mig meget igennem mit tøj og haft mange skøre perioder, og så havde min mor på et tidspunkt en tøjbutik. Det var nok der interessen for mode startede, men jeg startede på Instagram, fordi jeg synes, det var fedt at udtrykke mig via billeder. Da jeg gik i folkeskole, lånte mine veninder og jeg tit min fars spejlreflekskamera, og så holdt vi fotoskydninger derhjemme nærmest hver dag efter skole. Den ene dag kom vi glimmer i hele ansigtet og tog billeder, dagen efter brugte vi måske kagekrymmel, og derefter var der rock'n'roll-tema. Vi delte det på Facebook dengang."

Hvad er dit go-to outfit?

"Et oversized suit eller jeans med en T-shirt og en blazer. Jeg er enormt basic, men det redder mig hver gang. Jeg har fundet ud af, at jo mere tøj, jeg har i mit skab, jo flere tøjkriser har jeg. Det er forfærdeligt. Det er altid det samme, jeg tager på alligevel, så jeg er begyndt kun at have basic-ting."

Foto: Kavian Borhani

Hvilke brands sværger du til?

"Dorothee Schumacher, Hope, Designers Remix, som jeg elsker, jeg synes, deres 2020-plan for bæredygtighed er så sej, og Helmut Lang, som laver så gode blazere og jeans. Og så elsker jeg at shoppe vintage."

Hvilke pieces i din garderobe er dine yndlings lige nu?

"Et par herrebukser fra Balenciaga, som jeg købte i LA. Jeg lever seriøst i dem. Og så min læder-trenchcoat fra Remain Biger Christensen."

Foto: Kavian Borhani

Hvad står på din ønskeliste?

"Jeg ønsker mig Poul Kjærholms PK9-spisebordsstole, men de er ret dyre, så jeg tror, jeg køber en ad gangen over noget tid. Og så har jeg set en vildt smuk sort strik med hvide frynser fra Loewe."

Følg @josefinehj her.

Relaterede artikler