rikke-baumgarten-elle-dk
Foto: Pia Winther
Fem minutter med

Designer Rikke Baumgarten: ”Det her kan redde ethvert outfit”

af Maria Frederikke Munch Thorgaard 21/02/2019
Hvad er god stil ifølge designer Rikke Baumgarten? Og hvem er hendes stilikoner? ELLE mødte hende.
I ELLEs februarnummer, der er på gaden nu, har vi stort fokus på stilikoner, og derfor har vi besøgt Rikke Baumgarten til den faste sag Mit univers. Da vi var forbi hende, fik vi hende også til at sætte ord på god stil og stilikoner … Hvad er god stil? ”Det er gode sko. Smukke og lækre, gerne lidt specielle sko. Det kan altid redde et outfit. Ellers er god stil gode blazere. Det er fortærsket at sige, at god stil er personlig stil, men dem der har evnen til at sætte noget sammen, man ikke selv havde set, det kan jeg blive meget inspireret af, og det synes jeg er god stil. Og så elsker jeg nypressede skjorter - det kan også redde ret meget.”
Hvordan beskriver du din egen stil? ”Jeg vil kalde min egen stil elektrisk – sammensat. Men jeg er også stor fan af det helt klassiske og nedtonede – gerne tilsat et par særlige sko. Det synes jeg kan være superflot.” Har din stil ændret sig gennem årene? ”Ja, det synes jeg. Jeg tror, det skyldes, at jeg arbejder så meget med print og farver … jeg ser jo på 400-500 stykker tøj i løbet af et år, så nogle gange har jeg brug for noget, der bare er mørkeblåt. I øjeblikket kan jeg i hvert fald godt lide selv at klæde mig mere nedtonet.” Har du nogle personlige stilikoner? ”Det ændrer sig, men der er altid nogle, som man er voldsomt begejstrede for, jeg synes, at en fyr som Raf Simons er sindssygt spændende. Hans formsprog ændrer sig også hele tiden, og det er sjovt at følge ham. Jeg synes også, at et mærke som Prada er interessant, for du kan altid se, at det er Prada, men det forandrer sig hele tiden. Der er meget historiefortælling i det. Et mærke som Jacquemus, der er noget helt andet – mere jordnært og med en helt anden æstetik – kan jeg også godt lide. Og ift. print og farver er det Dries Van Noten, der er mesteren. Jeg er ikke så meget til hans stil som sådan, men jeg synes, det han kan med farver og print er fantastisk.” Psst … se alle billederne fra Rikke Baumgartens smukke Vesterbro-hjem i februarnummeret af ELLE, der er på gaden til og med den 27. februar.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her