

H&M lancerer brudekjole – og den ligner Kate Middletons på en prik!
Sæsonens mange romantiske bryllupper nærmer sig og H&M har derfor skabt et online slaraffenland for bruden, brudepiger, bryllupsgæster og andre bryllupshungrende fashionistaer.
I The Wedding Shop på H&Ms webshop finder du et stilfuldt sortiment af designs med alt fra gulvlange blondekjoler til romantiske cocktailkjoler i sarte pasteller.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det bedste ved det hele?
De smukke kjoler fra den nye kollektion inkluderer særligt én kjole, som vi spår bliver et hit til sommerens bryllupper – en brudekjole på budget, som ligner Kate Middletons smukke kjole fra det ekstravagante, royale bryllup tilbage i 2011.
Læs også: Se de smukkeste, royale brudekjoler gennem tiden
Vi er mange, som forelskede os hovedkulds i Kate Middletons skræddersyede Alexander McQueen bryllupskjole den dag, hun sagde ’ja’ til sin prins og det halve kongerige. Og selvom du altså hverken får hertugindens andel af England eller din helt egen prins med, når du køber H&Ms bud på den perfekte bryllupskjole, så kan du altså stadig føle dig som en prinsesse for en dag – og det er altså for under 1900 kroner, som kjolen koster.
Artiklen fortsætter under billedet

Mon H&M har hentet inspiration fra Kates royale kærlighedskjole med vilje? Det A-formede snit og kjolens blondeærmer er i hvert fald on point, hvis du spørger os – og tilbage er der kun at spare op til et diadem i de pureste diamanter, så vi kan efterligne Kate Middletons smukke bryllupslook.
Læs også: Årets brudekjole på budget finder du i H&Ms nye kollektion
Swipe dig gennem galleriet herunder og forelsk dig i de særligt designede kjoler, blondekjoler, silketoppe og fine sæt med sæsonens flotteste blomsterprints.

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Elizabeth Debicki stjæler rampelyset med helt særlig kjole til 'The Crown' premiere

Opfølgeren til hypet (og udsolgt) neglelak er landet - og timingen er perfekt

Gaveguide: 16 lækre julegaver til under 250 kroner

Se billedet: Rihanna byder julen velkommen med ny hårfarve
