Milan Fashion Week Trends
Foto: Launchmetrics
Trends

Nostalgi, ’Fordism’ og en særlig vred mand: De fire vigtigste shows fra modeugen i Milano

Af Marie Emilie Hofman 25/09/2023
Modeugen i Milano bød på nogle af de største modehuses bedste bud på næste års sommermode. Og her løb en rød tråd af nostalgi og kærlighed til skrædderkunsten igennem tøjet.

Mandag blev sidste skridt taget på catwalken til dette års sommermodeuge i Milano.

Dermed var punktummet sat for den halvårlige modeuge i det norditalienske modemekka, der regnes for en af verdens største – kun overgået af Paris.

Og med et bagland, der er hjemstavn for modehuse som Prada, Gucci og Bottega Veneta, er det her, at de mest toneangivende vinde for næste års tendenser blæser.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Denne gang var ingen undtagelse, hvor alt fra Blumarine, Versace og Dolce & Gabbana samt udenlandske navne som Jil Sander og Hugo Boss fyldte op i showkalenderen og trak alverdens kendisser og modefolk til sig.

Ugens højdepunkt var Gucci-showet, hvor den nyudnævnte chefdesigner Sabato de Sarno præsenterede sin første kollektion. Her var en lang række kendisser bænket på forreste række, der blandt andet talte Julia Roberts og Ryan Gosling.

Sabato de Sarno følger i kølvandet på Alessandra Micheles meget overraskende exit fra modehuset sidste år. Og med en arv fra den legendariske Michele, der med sine eklektiske print og eksplosive farvepalette trak Gucci ind i en ny æra, var øjnene stift rettet mod de Sarno som havde store sko at udfylde.

I en anden ende af byen skulle der ligeledes løftes en tung arv, da Peter Hawking trådte til som chefdesigner for Tom Ford.

Designeren Tom Ford meldte tidligere i år ud, at han forlod roret for sit brand af samme navn og gav faklen videre til sin mangeårige kollega, Peter Hawking. Hawking har været en del af designteamet hos Tom Ford i 25 år, og det var dermed en ilddåb af den erfarne slags, da Hawking løftede sløret for sin debutkollektion.

For både Gucci og Tom Ford gjaldt, at man især havde kigget i arkiverne for inspiration. Dette var samtidig sandt for en række andre modehuse ved den milanesiske modeuge, der bød på en overvejende nostalgisk tilgang. Her søgte man tilbage til rødderne med tidløse design, der gav hyldest til kompromisløs skrædderkunst, holdbare materialer og en tidløs farvepalette.

Vi har samlet highlights fra modeugens fire vigtigste shows herunder.

Utility, komplekse teknikker og en vred mand hos Prada

Det var et show centreret om skrædderkunst og teknik, da Prada præsenterede deres SS24-kollektion. Her præsenterede designteamet bestående af Miuccia Prada og Raf Simons deres vision, hvor blandt andet blomsterprintede læderfrynser og florlet organza legede med både optikken og en androgyn æstetik. Bredskuldrede jakkesæt og boxy army-jakker gav ligeledes nik til utility-trenden og understregede Pradas vision som på en gang forenede kompleks skrædderkunst med en ligefrem æstetik.

Foto: Launchmetrics
Prada SS24.
Foto: Launchmetrics
Prada SS24.
Foto: Launchmetrics
Prada SS24.

Prada introducerede desuden nye designs af tasker, hvor særligt én løb med opmærksomheden.

Her havde Miuccia Prada genoplivet et design fra hendes farfar i 1913, hvor lukningen bestod af en mytisk figur. Her ses ansigtet på en mand, der rækker tunge, dukke op over taskens øverste kant. En humoristisk detalje, der samtidig understregede den nostalgiske hyldest til huset og skrædderkunstens historie.

Foto: Launchmetrics
Prada SS24.

Miniskørts, læder og klassisk elegance hos Gucci

En minimalistisk vision var at spotte, da Sabato de Sarno sendte sine modeller ned af catwalken til sit debutshow for Gucci. Her var tavlen visket ren efter Alessandro Micheles maksimalistiske tradition og i stedet søgte de Sarno tilbage til modehusets rødder. Det velkendte GG-logo prydede bæltespænder, canvas-jumpsuits såvel som det imprægnerede læder i minikjolerne, mens det velkendte rød/grønne kantbånd var at spore. Og signaturfarverne som den varme mokka-brune og vinrøde blev genoplivet i alt fra strik til læderminiskirts.

Det var med andre en klassisk elegance og strømlinet æstetik, hvor materialer af læder, uld og blev præsenteret i en underspillet farvepalette af overvejende sort, hvid, grå og bordeaux. Imens fik de rene linjer i de skarpskåret jakker og kjoler en sexet kant af den korte kjolelængde, der også gav nik til miniskørtets moder, designeren Mary Quant.

Foto: Launchmetrics
Gucci SS24.
Foto: Launchmetrics
Gucci SS24.
Foto: Launchmetrics
Gucci SS24.

Skarpe silhuetter og sexet see-through hos Tom Ford

Hos Tom Ford blev arven fra husets grundlægger løftet.

Tom Ford var mangeårig designer hos Gucci, og er i dag krediteret for at gøre det italienske modehus sexet med sin begejstring for guld, læderdetaljer og masser af kig til bar hud. En æstetik, der senere er blevet døbt ’Fordism’.

Det var da heller ikke svært at spotte arven fra Tom Ford selv, da Peter Hawking overtog stafetten ved sin debutkollektion. Her var gennemsigtede strikkjoler, kroko-imprægnerede lædersæt og masser af gulddetaljer med til at understrege, at designeren Tom Ford selv nok havde forladt modehuset i fysisk forstand, men forblev en tilstedeværelse i overført betydning.

Foto: Launchmetrics
Tom Ford SS24.
Foto: Launchmetrics
Tom Ford SS24.
Foto: Launchmetrics
Tom Ford SS24.

Romerske statuer og varme farver hos Fendi

Chefdesigner Kim Jones afslørede, at han havde kigget til de romerske statuer i jagten på sin inspiration for Fendi SS24.

Her var nostalgien ligeledes en faktor, hvor arven fra de 2000 år gamle statuer blev genoplivet i de lige silhuetter af gulvlange, ærmeløse strikkjoler, der med de bare skuldre fik en næsten skulpturel figur.

Draperede jakker og handsker gav nik til en næsten 50’er inspireret kvindemode, mens de tætsiddende tubekjoler og habitveste ledte tankerne hen på en 90’er-nostalgi. Samtidig var det geometriske farveprint med sine varme toner af brændt orange, brun og sienna rød en farvepalette ikke ulig den, man finder i de toscanske landskaber.

Foto: Launchmetrics
Fendi SS24.
Foto: Launchmetrics
Gucci SS24.
Foto: Launchmetrics
Gucci SS24.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her