Julia Roberts
Foto: Mega
Celebrity style

Julia Roberts har et helt nyt bud på, hvordan dit suit skal se ud – men bukserne deler vandene

Af Rose Maria Boelsmand 25/04/2023
Bukserne er kontroversielle, men de har også en helt særlig effekt for udtrykket.

Julia Roberts kan ikke andet end at sprede glæde, hvor end hun går (det smil, jo!), og når hun så tilmed hopper i smørgul fra top til tå, er det som at være i selskab med solen selv.

Julia Roberts har gennem sin efterhånden lange karriere (hun startede i 1987 og fik sit store gennembrud i 1990 med ’Pretty Woman’) ikke blot markeret sig som en fænomenal skuespiller, men også som et stilikon, hvor hun særligt igennem 1990’erne leverede episke hverdagslooks med jeans, bredskuldrede blazere, sneakers, smalle solbriller og gigantiske krøller.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hendes sans for stil holder altså stadig den dag i dag, hvor Roberts ofte tyr til smarte suits (må vi minde om dette episke Gucci x Adidas look, hun sportede i oktober sidste år?), og hun er aldrig bange for at kaste sig ud i farver eller snit, der falder lidt uden for normalen. Og hendes smørgule jakkesæt, som gun faktisk bar allerede sidste forår, er bestemt ingen undtagelse.

Foto: Mega
Julia Roberts gæster 'Late Show with Stephen Colbert', 2022.

Ikke nok med at farven i sig selv bogstaveligt talt lyser op, og også er i høj kurs denne sæson, så er bukserne bestemt også værd at dvæle ved. Det er nemlig en model, der hver gang den dukker op i modebilledet skaber vild røre og debat om, hvorvidt snittet er galt eller genialt.

Der er selvfølgelig tale om de lettere kontroversielle culottes, altså ekstremt vide bukser, der i stedet for at falde omkring anklerne, er skåret lige under knæet eller midt på læggen. Det får tilskuere til at tvivle på, om der er tale om bukser eller en nederdel, og giver anledning til lettere forvirring og heftig diskussion om det er klædeligt eller ej at klippe brede bukser af før tid, som – uanset hvordan man vender og drejer det – giver en pudsig silhuet.

Ikke desto mindre er vi nu af den overbevisning, at Roberts ser fuldkommen vidunderlig ud i sit jakkesæt med den store blazer, matchende skjorte og de brede culottes. Faktisk gør de brede bukser, der på besnærende vis blotter anklerne, at hele udtrykket i looket får et feminint strejf, som ikke ville være opnået på samme vis, havde bukserne været smalle.

Og selvom Roberts altså var på forkant med sit look i 2022, så holder både den gule farve og buksernes snit i 2023. Den sartgule farve var at spotte på SS23-catwalken hos Badgley Mischka, Bally, Boss, Dries van Noten, Erdem og Jacquemus, mens culottes var på programmet hos både Deveaux og Rochas.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her