Foto: @dualipa
Celebrity style

Paris Hilton og Kendall Jenner genskabte to ikoniske looks til nytår - og 8 andre stjerners flotte nytårslooks

Af Rose Maria Boelsmand 2/01/2023
Fra Dua Lipa og Eva Longoria, der glimtede som diskokugler, til Hailey Bieber og Kendall Jenners ‘less is more’-stil får du her de 10 bedste kendislooks fra nytårsaften.

Det er som om, at den 2. januar i år er ekstra hård, for ikke nok med at vejret viser sig fra sin ultimativt mest kedelige side, så er det tilmed også mandag – og måske kæmper du ovenikøbet stadig med senfølgevirkninger af nytårschampagnen.

Så mens du sidder og masser dine ømme tindinger, kan vi forsøde din dag en anelse med et tilbageblik på de bedste nytårs-outfits fra vores foretrukne kendisser.

Fra Dua Lipa, der dansede det nye år ind i en rygløs glimmerkjole med moderne kig til g-streng til Kendall Jenner og Paris, der hver genskabte tidligere looks, der før har fået internettet til at bryde sammen. Enjoy!

1. Kylie Jenner

Kylie Jenner hoppede ind i det nye år i et similibesat catsuit og kæmpepels. Fordi hvorfor ikke?

Foto: Ritzau/Scanpix

2. Eva Longoria

Eva Longoria lignede (som altid) en gudinde i sin gyldne, gennemsigtige glimmerkjole som er helt i tråd med den ultramoderne 'naked dress'-trend

3. Paris Hilton

Ingen formår at skabe gensynsglæde med sine outfits som Paris Hilton, der i anledning af det nye år trak i sin ikoniske glimmerkjole fra sin 21-års fødselsdag - denne gang i en pink version, der emmer af 00'er-inspireret Barbiecore

4. Victoria Beckham

Vi elsker Victoria Beckham mindst ligeså meget for hendes familie som for hendes stil, og hendes nytårskavalkade fra kamerarullen er ingen undtagelse. Alt fra kjole til kærlige familieøjeblikke spiller.

5. Elsa Hosk

Der findes to typer: Dem, der ikke kan få glimmer nok nytårsaften og dem, der helst vil være spetaklet foruden. Elsa Hosk hører, at dømme efter hendes nytårslook, til første kategori.

6. Hailey Bieber

Hailey Bieber fejrede nytårsaften i selskab med Kylie og Kendall Jenner, og den gennemgående dresscode for aftenen var efter alt at dømme 'sort'. Således var Mrs Bieber iklædt en todelt sort minikjole og lange støvler - og det fungerede som altid.

Foto: Ritzau/Scanpix

7. Emily Ratajkowski

Emily Ratajkowski havde noget, der lignede årets fest på en eksotisk strand iført en mini-minikjole i glimmer.

8. Rosie Huntington-Whitely

Den evigt elegante og underspillede Rosie Huntington-Whitely lod glimmerkanonerne blive i skabet og fejrede nytår i en enkel og ultraklædig hellang kjole fra Saint Laurent med årets fineste detalje, en stofrose, under brystet.

9. Kendall Jenner

Kendall Jenner lagde internettet ned, da hun i efteråret viste sig i et outfit fra Bottega Veneta, der kort fortalt kun bestod af sorte strømpebukser og en top. Og minsandten om hun ikke gentog successen med samme look til nytår.

Foto: @kyliejenner

10. Dua Lipa

Glimmer. Masser af hud. Synlig trusse. Pink! ... Dua Lipas festlige Y2K-inspirerede nytårslook har på alle måder det hele.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her