Her er Met Gala-gæsten, der var klædt i en kjole af sand
Der var vist flere, der rettede blikket ekstra mod de fire jakkesætsklædte herrer, der kom bærende med, hvad der allermest mindede om en sandskulptur, ind på den røde løber under gårsdagens Met Gala.
Men det var selvfølgelig ikke tilfældet.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
'Sandskulpturen' var en sanddækket kjole, der smygede sig om aftenens gæst og fremhævede hendes timeglasformede figur, var en smuk Balmain kreation, der blev båret af den debutterende Met Gala gæst, den sydafrikanske sangerinde Tyla.
Undrer du dig, om kjolen virkelig var lavet af sand, er svaret ja. Faktisk bestod den af hele tre forskellige nuancer af sand blandet med små krystalknopper, som fik Tyla til at skinne om kap med paparazziernes klikkende kameraer.
I spænd med dresscoden for årets Met, 'tidens have', må Creative Director for Balmain Olivier Rousteing have valgt at lave en kreation i netop sand, eftersom dette i mange sammenhænge symboliserer tiden, der løber.
For at toppe outfittet af, havde Tyla selvfølgelig også en matchende timeglas-clutch fra Balmain i hånden, og dermed understregede både Balmain og Tyla endnu engang deres fortolkning af dresscoden for årets Met.