

Har Julia Fox lige overgået sig selv én gang for alle med det her outfit?
Først blev hun mest kendt for at date rapper og tidligere designer Kanye West. Siden har hun dog gjort sig bemærket som en af internettets allerstørste stilikoner.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Udover at blive hyldet for sit til tider kaotiske indhold på TikTok, der stikker i alle retninger med house tours og kommentarer om alder, er skuespiller Julia Fox nemlig blevet en af tidens mest toneangivne stilikoner.
For eksempel da hun til sidste års Oscars-efterfest dukkede om i en dyster Han Kjøbenhavn-kjole med læderhånd om halsen. Eller da hun for nylig var at finde på catwalken til designer Luis De Javiers show i New York iført en denimkjole med kæmpemæssige stødtænder fra barmen.
Listen kunne fortsætte, men det er der egentlig ingen grund til. For da hun gæstede den netop overstået modeuge i Paris, overgik hun sig selv med særligt ét outfit, der meget vel er hendes vildeste til dato.
Iført en ultrakort, sort læderjakke og et par matchende trusser, troppede 'Uncut Gems'-skuespilleren op med et par kæmpe, plyssede støvler med en tilhørende pelset hjertetaske.

De vilde monsterstøvler er fra det Firenze-baseret brand Avavav, som præsenterede støvlerne ved sit SS23-show i Milano sidste år til stor underholdning for gæsterne. Modellerne faldt nemlig med vilje over deres egen fødder, da de indtog catwalken.
De massive støvler, der passende er blevet døbt 'XXL Monster Boots' rammer lige ind i den såkaldte tegneserie-tendens, som lige nu gennemsyrer flere virale modeprodukter såsom de røde støvler fra MSCHF, som TikTok elskede at hade, og designernes hang til at skabe tasker, der ligner madvarer.
Det vilde look beviser endnu en gang, hvordan Julia Fox bliver ved med at skubbe grænserne for, hvad man kan bære både på gaden og på den røde løber. Og vi kan ikke vente med at se, hvordan hun vil toppe det her look i fremtiden - for det kommer hun uden tvivl til.

Mest læste
ELLE anbefaler

Modellerne og tvillingerne Amalie og Cecilie Moesgaard: "Vi havde jo ikke noget talent, vi havde bare et udseende"

Bliver 2023 året, hvor nogle af Hollywoods dygtigste kvinder endelig får den hæder, de fortjener?

Her er hemmeligheden bag Pamela Andersons evige glød og flotte hud

Julie Rudbæk får dig til at grine, men hvad synes hun selv er sjovt?

Katie Holmes har fundet forårets flotteste nederdel – og så er den endda fra Mango
