Foto: MSCHF
Mode

Har du også lagt mærke til de røde støvler, der har overtaget sociale medier? Her er historien bag

af Christoffer Mygind Juul 14/02/2023
Du har med garanti set de særlige støvler på sociale medier, hvor influencere enten forsøger at style dem eller få dem af. Men hvem er det, der står bag 'The Big Red Boots'?

Mode kan inspirere, mode kan forarge og mode kan virkelig være sjovt.

En af de seneste og mest hypede produkter på sociale medier, der den seneste uge er gået viralt med lynets hast, tilhører nok mest sidstnævnte kategori.

For med deres postkasserøde farve, enkle udtryk og oversize dimensioner har de røde tegneserie-støvler, der officielt er blevet døbt ‘Big Red Boots’ for alvor overtaget de flestes feed på sociale medier og skabt undren over, hvordan et par støvler som dem kan eksistere. For de ligner mildt sagt noget, der er taget direkte ud af en tegnefilm.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Foto: MSCHF

Men det er de på sin vis også.

Bag det virale par støvler står den amerikanske, Brooklyn-baseret virksomhed og designkollektiv MSCHF, der netop har fundet inspiration i tegneserier og computerspil, hvor det absurde ofte er virkelighed.

Det er særligt den japanske manga-tegneserie ‘Astro Boy’ fra 1952, der er blevet et kultfænomen blandt fans med både film, spil og merchandise, som flere har lagt mærke til, at støvlerne på umiskendelig vis minder om.

Foto: Astro Boy/Tezuka Productions
Tegneseriefiguren Astro Boy blev introduceret i 1952.

Koblingen mellem den digitale tegneserieverden og virkeligheden er netop meningen med de vanvittige støvler.

For MSCHF er det nemlig et generelt mål at skabe en samtale med deres produkter.

I et interview med The New York Times har MSCHFs chef Gabriel Whaley nemlig fortalt, at hele deres mål er at kommentere på samfundet gennem deres produkter.

Og det må man sige, at de er lykkedes med.

For støvlerne, der lanceres på brandets webshop den 16. februar 2023 til ca. 2.500 kroner, selvom den vilde omtale allerede har fået dem til at stige til så meget som 23.000 kroner på nogle private sites, har om noget skabt debat. Fra kommentarer om, at moden nu er gået for vidt med noget, der er så absurd, til en viral video, der viser en kunde prøve skoene og derefter kæmpe for at få dem af.

Episoden, hvor en kunde prøver at få skoene af, står dog i stærk kontrast til webshop-beskrivelsen af støvlen, der er lavet af et stykke gummi. Her står der, at “det tegnede er en abstraktion, der frigør os fra virkelighedens begrænsninger”.

Det er slet ikke første gang, at MSCHF har skabt fodtøj, der blev til et massivt samtaleemne. Tilbage i 2019 lancerede de nemlig et par Nike Air ‘97, som de døbte ‘Jesus Shoes’.

Skoene havde nemlig, udover applikationer med den korsfæstede Jesus, også helligt vand fra floden Jordan, der skulle markere grænsen mellem Jordan, Vestbredden og Israel. Dermed kunne de, der gik med dem, i bogstaveligste forstand gå på vandet - præcis som historien om Jesus.

Foto: MSCHF
'Jesus Shoes' med helligt vand i sålerne.

Skoene blev med det samme udsolgt og blev enormt populære i særligt amerikanske, kristne kredse, mens de samtidig blev et af de mest googlede par sko i 2019.

Deres popularitet tog kun til, da MSCHF gik sammen med rapperen Lil Nas X i anledningen af hans hitsingle ‘Montero’ fra 2021, hvor de skabte pendanten ‘Satan-shoes’ med pentagram-accessories og menneskeblod i sålen. Modellen skabte massiv debat og endte ud i et søgsmål med Nike, som endte med at indgå et forlig med MSCHF.

Foto: MSCHF/Mega
Nike-skoen, som MSCHF lancerede sammen med Lil Nas X.

Og det er ikke de eneste absurde produkter fra MSCHF, der blev grundlagt i 2016. Et par læderstøvler, der er designet til at ligne en benskinne og et morgenmadsprodukt bestående af én enkelt kæmpemæssig ‘Fruit Loop’ er bare noget af det, du kan finde på MSCHF’s webshop.

Det kan lyde som én stor joke. Og det er det nok også. For selvom MSCHF eksisterer og lever i bedste velgående, så er hele meningen med deres produkter, at observere det, der sker i samfundet og gøre grin med det, fortæller Gabriel Whaley til The New York Times.

‘Big Red Boot’ kan derfor tolkes som en kommentar til vores digitale liv, der fylder mere og mere. Eller ses som et symbol på den eskapisme fra virkeligheden, som tegneserier og computerspil tilbyder.

Lige meget hvad, så står de røde støvler om ikke andet som en repræsentation af modens uafbrudte evne til at skabe samtale.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her