Ariana Grande Cynthia Erivo super bowl 2024 Wicked
Foto: Foto: Diggzy/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Celebrity style

Ariana Grande og Cynthia Erivo i genialt tvillingoutfit til Super Bowl

Af Marie Emilie Hofman 12/02/2024
Stjernerne ankom i matchende outfits, der hintede om deres kommende film

Super Bowl handler om meget andet end blot fodbold.

Det stod ikke mindst klart efter, at dette års Super Bowl søndag blev afviklet.

Traditionen tro var det nemlig ikke kun mod banen, at alles øjne var rettet. Men i høj grad også mod tribunerne og arenaens massive reklameskærme, der efterhånden er mere stjernespækket end Hall of Fame. Og hvor en lang række kendisser efterhånden har fået øjnene op for, at det er her – til vel nok verdens mest dækkede sportsbegivenhed – at de allerstørste reklamemuligheder byder sig.

Bare spørg Beyoncé, The Beckhams og vores yndlings tv-par Ross og Rachel, der alle var at finde i dette års Super Bowl reklamer.

Eller NFL-ligaen selv, der med Taylor Swifts virale forhold til Kansas Chiefs-spilleren Travis Kelce, har set en helt ny bølge af fans – nemlig swifties – strømme mod fodboldbanen.

Foto: Diggzy/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Ariana Grande and Cynthia Erivo
Ariana Grande og Cynthia Erivo til Super Bowl 2024.

Men også popstjernen Ariana Grande forstår i den grad at udnytte det momentum som Super Bowl udgør.

Til den hypede sportsbegivenhed dukkede 'thank u, next'-sangeren nemlig op i et glimtende ensemble, der strålede om kamp med ligaens store stjernespillere.

Arm i arm med skuespiller Cynthia Erivo viste de to nærmest identiske outfits med custommade Louis Vuitton paillet T-shirts, der mimerede de velkendte spillertrøjer, som fodboldspillerne bærer på banen.

Foto: @arianagrande

Duoen lignede da også deres eget lille spillerhold med den pink/grønne top og ditto styling af knæhøje støvler og oversize jakker, der spejlede hinanden.

Det var dog, da de to stjerner smed jakken og gav kig til T-shirtens ryg, at man for alvor forstod tanken bag det velkuraterede tvillingeouftit. Cynthia Erivo og Arianda Grande spiller nemlig over for hinanden i filmen 'Wicked', der har premiere d. 27. november i år.

Foto: @arianagrande

Det var dermed også en snedig skjult reklame for filmen, der prydede skuespillernes rygge, hvor premieredatoen 27, samt navnene 'Glinda' og 'Elphaba', altså henholdsvis Cynthia Erivo og Ariana Grandes roller i filmen, kunne læses.

Dermed tappede skuespillerne da også ind i den reklamesøjle, som det Super Bowls massive momentum udgør. Når det imidlertid indgår i et så gennemført outfit som dette, kan vi kun klappe i hænderne, og håbe at det ikke er sidste gang, vi ser matchende looks fra de to medskuespillere.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her