Foto: PR
Samarbejde

Cecilie Bahnsen står sammen med singaporeansk brand bag sommerens yndigste sko

af Nikita Hoffmann Andersen 25/05/2020
Danske Cecilie Bahnsen, der normalt skaber kjoler, drømme er lavet af, står sammen med det singaporeansk brand Charles & Keith bag sommerens yndigste skokollektion, der i alt rummer fire styles. Læs en Q&A med Cecilie her.

Det danske ready-to-wear brand, Cecilie Bahnsen, er kendt og elsket vidt og bredt for sit drømmende univers fyldt med luftige, romantiske kjoler i florlette, feminine materialer, som kan få de fleste til at dåne.

Cecilie Bahnsen har tidligere slået pjalterne sammen med fx smykkedesigneren Sophie Bille Brahe, og nu er Bahnsen altså igen klar med et colab: Denne gang med det singaporeansk sko- og accessory-brand Charles & Keith.

Mandag den 25. maj 2020 lanceres kollektionen, der består af fire styles. Tre par Mary Janes og et par mules – klassiske styles, som Cecilie Bahnsen på smukkeste vis har kastet sin gudsbenådede glans over, så de alle fremstår mere yndige og bedårende end nogensinde før.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Cecilie har altid været fascineret af skoleuniformer, og derfor er kollektionen inspireret af selvsamme vibe:

”Jeg har altid været fascineret af skoleuniformer. Jeg tror, det forklarer, hvorfor jeg elskede Mary Jane-stylen i Charles & Keiths kollektion så meget. Det er en traditionel skolepigesko, men den har også en maskulin kontrast, som jeg altid leder efter. Historisk set var Mary Janes nemlig ikke kun sko til piger. Lige i begyndelsen af det 20. århundrede bar små drenge dem også. Vi gjorde vores superfeminine og mere damede end de sko, vi har lavet før, og så arbejdede vi med patchwork og håndtegnet broderi. Jeg synes, kombinationen af den klassiske Charles & Keith-form og vores touch er meget smuk. Det har været virkelig spændende at se, hvordan vi kunne oversætte vores univers til en sko. Det føltes næsten som om, vi transformerede vores kjoler til en sko,” fortæller Cecilie Bahnsen, der også tidligere har designet sko i samarbejde med sandalbrandet Suicoke.

Foto: PR

I anledningen af lanceringen af Cecilie Bahnsen x Charles & Keith-skokollektionen bringer ELLE her en eksklusiv Q&A med Cecilie Bahnsen:

Hvordan var det at samarbejde med Charles & Keith?

Jeg mødte Emma (Emmanuelle Mace-Driskill, administrerende direktør hos Charles & Keith, red.), for et år siden, og der begyndte vi at tale om projektet. Jeg har altid gerne ville gå efter den der back to school-vibe, så at finde en sko, vi virkelig syntes, kunne være ét med brandet og fortælle historien, var fantastisk.

Hvad lærte du af samarbejdet?

Når jeg designer en kjole, er det vigtigt for mig, at den kan holde længe og at hver detalje er perfekt. Det er det samme med sko: deres ’finish’, at sætte sålen på, spænderne. Det var en stor læringsproces, og man er virkelig nede i hver en detalje, så produktet både bliver funktionelt og smukt. Det er nok svært at bemærke alle de tanker, der er lagt i skoene, men hvert en millimeter er gennemtænkt.  

Hvad er specielt ved denne capsule collection?

Vi startede mere eller mindre fra bunden og har været igennem hvert et punkt i udviklingen. Sammen har vi skabt hele universet og fortællingen omkring de fire par sko. Historiefortællingen er det, der gør samarbejdet så interessant.

Foto: PR

Hvorfor inspirerer ’back to school’-looket dig?

Jeg har altid været inspireret af skoleuniformer, nok fordi jeg aldrig selv skulle bære en som barn. Min allerførste catwalk-kollektion, AW-2017, var inspireret af sorte og hvide, italienske, katolske skoleuniformer med fokus på lag og de smukke detaljer. Da jeg flyttede til London for at studere på Royal College of Art, blev jeg fascineret af de preppy skoleuniformer, som børnene på privatskolerne i South Kensington bar, og de inspirerede til mange af mine projekter på skolen. Jeg vil sige ’back to school’-looket er blevet en tidløs både at udtrykke Cecilie Bahnsen-brandets æstetik på.

Kampagnebillederne er skudt på den danske kostskole Herlufsholm. Hvorfor valgte I denne location?

Det er Danmarks mest prestigefyldte kostskole. Den er historisk kendt for at uddanne sønner af aristokrater og eliten. Det er første gang nogensinde, at skolen er blevet åbnet til et mode-shoot. De unikke, smukke og historiske omgivelser var perfekte.

Foto: PR

Hvilken sko fra kollektionen er din favorit?

Den smukke patchwork-sko, der er lavet af unikke reststoffer fra tidligere sæsoner, der tillod os at give stoffet og designet nyt liv. Farvepaletten i denne sko er i tråd med en af mine yndlingsfarvekombinationer: sort med et pift af lyse, gule toner.  

Hvad består din egen hverdagsuniform af?   Voluminøse kjoler toppet med strikkede veste - båret med sneakers og sokker.   Skoene sælges eksklusivt på Ceciliebahnsen.com og Charleskeith.com, priserne starter fra 250 euros.   

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2022-05-17/arket-.png

Arket, 490 kr.

Køb her
/2022-05-17/gannishorts.png

Ganni, 1.400 kr. 

Køb her
/2022-05-17/costop.png

Cos, 320 kr. 

Køb her
/2022-05-17/arket.jpg

Arket, 490 kr. 

Køb her
/2022-05-17/guccimiinto.jpg

Gucci, Boozt, 2.090 kr. 

Køb her
/2022-05-17/esteelaudersephora.png

Estée Lauder, Sephora, 280 kr. 

Køb her
/2022-05-17/coskjole.png

Cos, 790 kr. 

Køb her
/2022-05-17/andotherstoriesballerina.png

And Other Stories, 650 kr. 

Køb her
/2022-05-17/ganniblazer.png

Ganni, 2.500 kr. 

Køb her
/2022-05-17/chanelmatas.jpg

Chanel, Matas, 380 kr. 

Køb her
/2022-05-17/ecooking.png

Ecooking, 240kr. 

Køb her
/2022-05-17/ginatricotbukser.png

Gina Tricot, 250 kr. 

Køb her
/2022-05-17/junabahne.png

Juna, Bahne, 750 kr. 

Køb her
/2022-05-17/hmtop.png

H&M, 180 kr. 

Køb her
/2022-05-17/framacareofcarl.png

Frama, Care Of Carl, 280 kr. 

Køb her
/2022-05-17/remainboozt.png

Remain Birger Christensen, 900 kr. 

Køb her
/2022-05-17/weekdayjeans.png

Weekday, 400 kr. 

Køb her
/2022-05-17/pernillecorydon.jpg

Pernille Corydon, 400 kr. 

Køb her
/2022-05-17/haykitchenone.jpg

Hay, Kitchenone, 400 kr. 

Køb her
/2022-05-17/hmtaske.png

H&M, 350 kr. 

Køb her
/2022-05-17/weekendbymaxmaraboozt.png

Weekend By Max Mara, Boozt, 1.700 kr. 

Køb her