Foto: Kavian Borhani
Mode

Anne-Dorthe fra Lovechild 1979: "Hverdagstøj har ligeså meget berettigelse på catwalken som fransk couture"

af Christoffer Mygind Juul 7/02/2022
Der var salon-fornemmelser og 70'er-referencer, da Lovechild 1979 i sidste uge præsenterede sin nye kollektionen. Vi mødte chefdesigneren efter showet for at høre mere om kollektionen og brandets ambitioner.

Da Lovechild 1979 fremviste sin AW22-kollektion under sidste uges modeuge, var det referencer til mere simple tider, der gennemsyrede både tøjet og showet. Vi mødte chefdesigner Anne-Dorthe Larsen lige efter den sidste model drejede om hjørnet for at høre mere om den nye kollektion, pandemiens indflydelse på det kreative arbejde og hvad der er så særligt ved nordisk mode.

70'er-fornemmelserne var til at tage og føle på under showet - både hvad farver, snit og mønstre angår, men også på hår og makeup.

Hvad er baggrunden for den nye kollektion?
“Vi har jo været i den her pandemi i lang tid, og det har givet en større form for eftertænksomhed hos mig. Jeg er også blevet mor siden sidste år, så det har nok også noget med det at gøre. Derfor har vi forsøgt at ramme en lidt mere old school-vibe denne gang. Det er også derfor, vi har holdt vores show i meget nøgne lokaler, der minder om et galleri, for vi ville gerne skabe en fornemmelse af mannequin-tiderne, som i gamle dage foregik i saloner.”

“Vi har også valgt at arbejde lidt mere med nogle mere sofistikerede materialer for at give kollektionen en langt mere eksklusiv fornemmelse. Og så er vi måske blevet lidt mere modne i vores udtryk denne gang. Ikke at vi på nogen måde har en aldersgrænse, men det er den måde, vi har valgt style kollektionen på for at imitere den her følelse af eftertænksomhed.“

Frakkerne i den nye AW22-kollektion er blandt Anne-Dorthes personlige favoritter.

Har pandemien påvirket din måde at arbejde kreativt?
“Jeg kan mærke, der sker noget i mig i forhold til at ville gøre noget anderledes. For i virkeligheden er verden begyndt at bevæge sig i et langsommere tempo. I den forbindelse er vi begyndt at kigge mere ind i, hvordan vi kan genbruge styles fra tidligere sæsoner, så vi ikke kører dem på udsalg. For en hvid skjorte er jo ligeså meget en hvid skjorte næste sæson, hvis den er forholdsvis basic. Så vi vil gerne prøve at indgå i en dialog med vores kunder om, hvordan du selv kan puste nyt liv i dit tøj, hvis du er træt af det. Vi ved ikke, hvad vi skal kalde det endnu, men det er noget, vi kommer til at arbejde meget mere med fremover.”

Foto: PR
Toppen her er Lovechilds nye take på vesten, der for tiden er et af de mest populære items i gadebilledet. Måske fordi den kan styles på et utal af måder.

Er der nogle items i den nye kollektion, du er særligt glad for selv?
“Jeg er virkelig glad for den top, som er et slags nyt take på en vest, som jo har været fremme i mange sæsoner. Den kan styles på så mange måder, enten som en genstand i sig selv eller som en del, der kan bruges til lag-på-lag, hvilket jeg synes er lidt sjovt. Det er i virkeligheden også meget karakteristisk for os, at vi prøver på at lave lag, uden det bliver alt for overdrevet og tungt. Jeg synes også, vores frakker er blevet virkelig vellykkede.”

Hvad kendetegner dansk og nordisk mode for dig?
“At der altid er en brugbarhed i de kollektioner, vi sender på catwalken. Nogle gange kan man så spørge sig selv, om det overhovedet har relevans, hvis man kigger mod Paris’ modeuger. Fordi der skal der jo ske noget, for hvad skal folk ellers kigge på? Det ser vi i Norden meget bort fra og laver i højere grad hverdags-styles, der kan bruges meget mere. Det er som om, vi har en fælles forståelse for, at simpelt tøj og hverdagstøj er fuldstændig okay at vise frem og har ligeså meget berettigelse på catwalken som fransk couture.”

Se hele AW22-kollektionen fra Lovechild 1979 i galleriet herunder.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her