Foto: @djunafar, @kunstglstrand og Kristine Ploug, Nationalmuseet.
Oplev

København: ELLE guider til weekendens tre bedste kulturelle begivenheder

af Ida Assarsson 4/03/2015
Besøg hovedstaden, når Kunstforeningen GL STRAND, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet indbyder til bogreception, hjemlig hygge og historisk undertøjsmodeshow.

Her er ELLEs anbefalinger til weekendens tre bedste kulturelle begivenheder i København.

Bogreception for Esben Weile Kjærs nye digtsamling på Kunstforeningen GL STRAND

GL STRAND, Kunsthal for moderne kunst og samtidskunst, indbyder fredag den 6. marts til reception for udgivelsen af Esben Weile Kjærs nye digtsamling, ALTING SKER SÅ MEGET.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Esben Weile Kjær er en ambitiøs og driftig ung herre, der, udover sin plads som talsmand i Kulturministeriets unge rådgiverpanel, har skabt sig en ganske særlig position i det københavnske natteliv. Som dj og kulturiværksætter står Esben Weile Kjær blandt andet bag queer-klubben Jessie At Jolene i Kødbyen, Psyko Candy på in-stedet Simons og kulturfestivalen Mejlgade for Mangfoldighed i Aarhus. Weile Kjær kan desuden kalde sig forfatter og klummeskribent for dagbladet Politiken, hvor skribenten nedfælder observationer og tanker om storbyens natteliv og kulturelle strømninger.

I februar 2014 udkom essaysamlingen Eskapisme, den første udgave i en generationsportrætterende trilogi, og allerede i december fulgte digtsamlingen Konspirationsteorier. Den 6. marts er tiden kommet for Esben Weile Kjærs nye digtsamling, ALTING SKER SÅ MEGET, og på Kunstforeningen GL STRAND indbyder forfatteren til bogreception, Heineken og musik leveret af First Hate, Gustav Berntsen, Synd & Skam og Maria Gerhardt, også kendt som Djuna Barnes.

Du kan se mere om arrangementet her, og du kan desuden følge forfatteren, når han fra den 2. marts overtager GL STRANDS Instagram – søg blot på ’kunstglstrand’ eller ’#glstrand’.

Læs også: Københavns Litteraturfestival hylder i år kærligheden

SMK Fridays – Hjemlig hygge på Statens Museum for Kunst

Selvsamme kulturelle skikkelse gæster samme aften Statens Museum for Kunst, som fra klokken 16.00 atter udvider åbningstiderne og inviterer til det tilbagevendende arrangement, SMK Fridays.

Under overskriften Hjemlig hygge på SMK indbyder museet til samtalemiddag, aftenkaffe, hæklesalon og artist talk med kunstnerne Hanne G og Bank & Rau. Kunstner Rikke Benborg vil sørge for hjemlige klange tilsat et videospor, og kunstnerne Lea Porsager og Marie Kølbæk Iversen har desuden skabt videokunst, der kan opleves på museets fjernsyn samme aften.

Esben Weile Kjær vil læse op fra digtsamlingen, ALTING SKER SÅ MEGET, der som bekendt udkommer samme dag. Weile Kjær ledsages af de anmelderroste forfattere, Amalie Smith, Victor Boy Lindholm og Maria Gerhardt, der ligeledes indbyder til højtlæsning i de faste udstillinger.

Glem i øvrigt ikke at udforske Victor Boy Lindholms digtsamling GULD om overfladefænomener, fest og forfald, Amalie Smiths skønne roman, Marble, om marmor, koraller og antikke skulpturer og Maria Gerhardts fantastiske debut, Der bor Hollywoodstjerner på vejen, om kærlighed, kræft og årstidernes skiften.

Lad Statens Museum for Kunst sætte gang i din fredag og læs mere om arrangementet her.

Læs også: Mød kvinderne bag duoen Darkness Falls

Historisk undertøjsmodeshow på Nationalmuseet

I anledning af den internationale mærkedag, Kvindernes Internationale Kampdag, indbyder Nationalmuseet den 8. marts kvinder i alle aldre til undertøjsmodeshow i museets forhal.

Med hofteholdere, korsetter, bomuldstrusser og kuppelformede krinolinestel fremviser Nationalmuseet historiens skiftende modeluner og fortæller dermed undertøjets – og kvindernes – historie fra 1880 til 1980.

Oplev fra 19.00 til 21.00 100 års kvindehistorie og hør om kvindeidealer og rettigheder gennem tiden. Drik et glas vin og spis en let anretning for blot 125 kr.

Glem ikke, at du hver søndag fra 14.00 til 15.00 kan få en anderledes omvisning, når museet indbyder til fortællinger om lyst, skam og fortielser gennem 340 år i rundvisningstilbuddet ”Sex!”. Du kan naturligvis se mere her.

Læs også: Kvindemuseet fejrer stemmeret med Kønsballade og Feministisk Nytårsfest

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her