

48 Timers festival på Nørrebro - det skal du opleve
Nørrebro inviterer for fjerde år i træk hele København og omegn til en skøn weekend med masser af kulturelle, kulinariske og kunstneriske oplevelser, når festivalen 48 Timer løber af stablen fra den 24.-26. april. ELLE anbefaler her 5 events, du ikke må misse.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: 100 kendte danskere om ligestilling, demokrati og deltagelse
48 Timer har for længst vundet københavnernes hjerter. Festivalen afspejler igen i år alle byens hjørner, aldersgrupper og minoriteter med et program, der byder på lidt af hvert. Det er de små, skæve indslag, primært båret af lokale og frivillige ildsjæle i intime Nørrebro omgivelser, som danner fundamentet for festivalen. Du kan blandt andet komme til gratis koncerter, deltage i en visuel byvandring, gøre et kup på loppemarked, komme til digtoplæsninger og meget mere. Festivalen præsenterer det særlige og helt specielle Nørrebro inden for mange forskellige discipliner.
5 arrangementer, du skal opleve under 48 Timer:
5pejl - Galleri Alice. Dokumentarfotograf Jesper Houborg og Sociolog Jakob Bak i samarbejde med Galleri Alice og sangerinde MoniqueMai. 48 Timer sætter spejlet op for Nørrebro!
Hvor: Jægersborggade 21, 2200 København N // Hvornår: Fredag d. 24. april kl. 17. Gratis.
Copenhagen Roller Derby. Oplev rulleskøjteløberne fra Copenhagen Roller Derby demonstrere kontaktsporten Roller Derby på Den Røde Plads.
Hvor: Den Røde Plads, 2200 København N // Hvornår: Lørdag d. 25. april klokken 10-12. Gratis.
Algebar hos Plantelaboratoriet. Nyd algernes urkraft med algeøl og oplev digter Theis Ørntoft læse højt af sine anmelderroste digte.
Hvor: Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 København N // Hvornår: Lørdag d. 25. april klokken 16-22. Gratis
Rita Blås Lopper: Gør et kup på det hyggelige loppemarked, hvor du finder alt mellem himmel og jord. Gratis.
Hvor: Den Røde Plads, 2200 København N // Hvornår: Søndag d. 26. april klokken 12-17.
Afslutningskoncert. 48 Timer runder festivalen af med en stor afslutningskoncert med bl.a. A Banda og Danochilango & Mambe. Gratis.
Hvor: Sankt Hans Torv, 2200 København N // Hvornår: Søndag d. 26. april kl. 15.
Læs også: Snescooter og Tree Hotel - redaktionschefens dagbog fra Lapland
48 Timer arrangeres af over 70 aktører - borgere, foreninger, butikker, institutioner og organisationer i samarbejde med Nørrebros tre kulturhuse og alle de frivillige, der giver en hjælpende hånd. Der vil være over 70 arrangemneter, hvoraf langt de fleste er gratis, enkelte kræver tilmelding, og der vil være noget for enhver smag og alle aldre.
Læs meget mere og se det fulde program HER.

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Caroline Bille Brahe: "Jeg er mere nervøs, når jeg sender en kollektion på gaden, end jeg nogensinde har været over at gå på en catwalk"

Clara Svane: Denne prisvenlige olie bruger jeg til ansigt, krop og hår

Bedst i test: Disse natmasker udfører arbejdet, mens du sover

Ny favoritcafé og bukser i forårstriber: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen
