Sådan giver Emilie Lilja og 11 kendte danskere en bedre jul til udsatte børn

12 kendte danskere skaber juleglæde for udsatte børn og unge
Foto: PR

Man siger, at julen er hjerternes fest, og det bekræfter 12 danske kendisser, der i år er gået sammen med anerkendte brands, og har skabt 10 unikke juletræer fyldt med gode gaver.

Og juletræerne er helt særlige - for de bliver alle solgt til højest bydende ved en online auktion til fordel for udsatte børn og unge, der ikke har mulighed for at holde jul i hjemmet i år.

Den online auktion er resultatet af et samarbejde mellem Ungdommens Røde Kors, Everclassic.com og de danske personligheder. De danskere, som har udsmykket deres bud på det perfekte juletræ fyldt med gaver, er: Ane Cortzen, Han Duo, Nicola Kragh Riis, Hella Joof, Anders Forup, Uffe og Holly Holm, Felix Smith, Lakserytteren og Emilia van Hauen. 

Også blogger, Dj og model Emilie Lilja har skabt sit bud på julens mest perfekte juletræ. Hun har, med en træningsglad tilgang, pyntet sit træ med trænings-gear til både mænd og kvinder i samarbejde med det svenske sportsmærke Casall. Den samlede værdi af Emilies gave-træ er vurderet til 10.000 kr. – så det kan altså godt betale sig at smide sit bud i puljen, og være med i kapløbet om at få fat i Emilies træ. 

Læs også: Da der gik mode i velgørenhed...

Og netop dette velgørenhedssamarbejde er måske julens fineste: For hele det indsamlede beløb fra auktionen går nemlig til juleaktiviteter som juletræsfester for børn og unge på blandt andet kvindekrisecentre og døgninstitutioner.

Derudover støtter auktionen børn og unge, som ikke har et hjem at holde jul i. 

Auktionen starter mandag d. 20. november 2017 og løber frem til tirsdag d. 5. december, så der er derfor rig mulighed for at sikre årets julegaver til dig selv, dine venner, eller din familie - i den gode sags tjeneste.

Hvis du også vil sikre dig din tidlige julegave eller glæde én (eller flere) som du holder af ved hjælp af julens fineste samarbejde, kan du byde på Emilie Liljas træ eller ét af de andre helt unikke juletræer her.

Swipe dig igennem galleriet for at se mere til Emilie Liljas juletræ... 

12 kendte danskere skaber juleglæde for udsatte børn og unge i nyt samarbejde

 

Relaterede artikler