Lucio Fontanas "Concetto Spaziale", 1965. Foto: Sotheby's.
Kunst, bøger og musik

Se værkerne til 1,2 milliarder der nu bortauktioneres på Sotheby’s

af Ida Assarsson 5/02/2015
Med værker til en samlet vurdering på 1,2 milliarder danske kroner bliver Sotheby’s Contemporary Art Auktion den 10. og 11. februar den stærkeste i London nogensinde.

Det internationale auktionshus, Sotheby’s, er blandt de førende inden for den internationale handel med kunst, smykker og finere antikviteter, og om blot få dage åbner virksomhedens engelske afdeling dørene for connaisseurs med interesse for hovedværker af franske Yves Klein, tyske Georg Baselitz, samt amerikanske Jeff Koons og Andy Warhol.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Lad kærligheden blomstre på Nationalmuseet

Værkerne, der vil blive solgt på auktionen d. 10. og 11. februar, antages at have en samlet vurdering på omtrent 1,2 milliarder danske kroner, Heriblandt det kendte og særligt bekostelige værk, Abstraktes Bild, fra 1989 af tyske Gerhard Richter, der vurderes til en salgspris på 138-198 millioner danske kroner. Richter har markeret sig som en af samtidskunstens førende kritiske kunstnere, og hans kunstneriske virke omfatter både værker i glas, malerier med særligt fotografiske udtryk samt storladne abstrakte kompositioner som det netop omtalte Abstraktes Bild.

Gerhard Richters "Abstraktes Bild", 1989. Foto: Sotheby's.

Abstraktes Bild fra 1989 af tyske Gerhard Richter.

Francis Bacons "Two Studies for a Self-Portrait", 1977. Foto: Sotheby's.

Et sådant mod til at trække på flere af kunsthistoriens ældre genrer og konventioner besad også den britiske maler, Francis Bacon, som, med inspiration fra både de ældre mestres klassiske figurkunst og sin egen tids litteratur og film, skabte værket Two Studies for a Self-Portrait (128-178 millioner danske kroner) i 1977.

Lucio Fontanas "Concetto Spaziale", 1969. Foto: Sotheby's.

Mens Francis Bacons værk ovenover blot slørede sporene af et bestemt, klart identificerbart individ, udviklede italienske Lucio Fontana i 1965 det gennemskårede og nonfigurative værk, Concetto Spaziale (49-69 millioner danske kroner), som et led i ønsket om at udfordre grænserne mellem maleri og skulptur.

Ønsker du yderligere information om Sotheby’s Contemporary Art Auktion eller Sotheby’s øvrige auktioner, kan du se mere her.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her