artmatters
Foto: Brian Kure
Kunst, bøger og musik

Denne festival starter i morgen – og du kan komme med (til det meste) helt gratis

Jens Løkke 22/05/2024
Middag med Eva Hurtigkarl, DJ og drinks på toppen af Rundetårn og meget, meget andet.

Måske du kender kunsten.nu eller Art Week. Festivalen har i år skiftet ham og under det nye navn 'Art Matter', har festivalen skabt et spændende program af kunstaktiviteter, som starter 17. maj og løber af stablen ind til 1. juni over hele landet. Aktiviteterne foregår både på etablerede kunstinstitutioner men også i det fri og i andre kulturrum, og så kan alle deltage samt købe billetter.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Indehaver af art og design guest house The Darling i hjertet af København, Jens Løkke, guider her til et kurateret udvalg af kunstoplevelser i København.

God fornøjelse!

Torsdag 23. maj kl. 18-22
Hvor: Nikolaj Kunsthal
Event: Art Bar Extravaganza - Art Matter Festival åbningsfest

Art Matter Festival 2024 skydes igang med et åbningsevent, der byder på dans, koreograferet af Lotte Sigh, frit-fald-performance af Miriam Kongstad og musik ved abolish i, der både betjener dj-pulten og spiller live i Nedre Galleri.
Læs mere her.

Fredag 24. maj kl. 09.30
Hvor: Cisternerne
Event: Særomvisning: Art Morning: Tabets anatomi

Start fredagen med en særomvisning i Taryn Simons lydinstallation 'Start Again the Lament' ved udstillingskurator Maj Liv Holen.
Læs mere her.

Fredag 24. maj kl. 16.30-19.00
Hvor: Nils Stærk, Glentevej 49
Event: Art talk med Matthew Ronay

Galleriet Nils Stærk inviterer til åbningen af Matthew Ronays soloudstilling 'Fruitbody', der viser nye vægbaserede og fritstående skulpturer af indfarvet lindetræ. Under åbningen vil galleriet være vært for en artist talk med Ronay, som finder sted fra 16.30 til 17.00.
Læs mere her.

Foto: Jens Løkke
Nikolaj Kunsthal

Lørdag 25. maj kl. 17.30-20.30
Hvor: Nikolaj Kunsthal
Event: Artist’s Table med Eva Hurtigkarl og Louise Damgaard

Under parolen ‘Vi tror på det fælles måltid som katalysator for nysgerrige og berigende samtaler’ inviterer Nikolaj Kunsthal to udstillingsaktuelle kunstnere til at fortælle om deres arbejde – og deltage i en uformel middag. Lørdag d. 25. maj deltager kunstneren Louise Damgaard, der er en del af gruppeudstillingen 'Super High End Underground'.
Læs mere her.

Søndag 26. maj kl. 17.30-20.30
Hvor: Nikolaj Kunsthal
Event: Artist’s Table med Eva Hurtigkarl og Rune Bering

Samme koncept to aftener i træk, hvor det fælles måltid inviterer til berigende samtaler, og søndag d. 26. maj er det i selskab med kunstneren Rune Bering, som er aktuel med den anmelderroste udstilling 'Bycatch', der udfolder sig i Øvre Galleri.
Læs mere her.

Onsdag den 29. maj kl. 17.30
Hvor: Kunsthal Charlottenborg
Event: Performance: Nguyen Thanh Thuy - The Shadows of Sound

Nguyen Thanh Thuy har skabt musikken til Thao Nguyen Phans seneste filmværk og vil denne aften performe en lydintervention i direkte dialog med udstillingen ved at spille på đàn tranh, et traditionelt vietnamesisk musikinstrument, som kunstneren fortolker med en moderne stemme.
Læs mere her.

Foto: Jens Løkke
Kunsthal Charlottenborg

Torsdag 30. maj kl. 17-18
Hvor: Bakkehuset
Event: ’Hvad med stenen?’ – Talk med billedkunstner Anette Harboe Flensburg

Vær med, når billedkunstner Anette Harboe Flensburg og litterat Lilian Munk Rösing mødes i Bakkehuset på Frederiksberg til en samtale om Anette Harboe Flensburgs aktuelle udstilling samme sted. En samtale om sansning og materialitet – og om sten.
Læs mere her.

Torsdag 30. maj kl. 20-22
Hvor: Rundetaarn
Event: Stjernebar x Future Female Sounds

Future Female Sounds har inviteret DJ Sofie Jacobi til at spille solen ned fra selveste Rundetårn, hvor baren i samme anledning er åben. Publikum kan også gå på opdagelse i tårnet og den aktuelle udstilling 'Forlænget Eksponering', der i aftenens anledning holder åbent til kl. 22.
Læs mere her.

Fredag 31. maj kl. 16-17
Hvor: Martin Asbæk Gallery
Event: Artist talk med Maria Rubinke

Maria Rubinke præsenterer sin aktuelle soloudstilling 'Walking Shadow' hos Martin Asbæk Gallery, hvilket er kunstnerens største og mest ambitiøse til dato. Udstillingen, der har været to år undervejs, kredser om en udforskning af mørket.
Læs mere her.

Lørdag 1. juni kl. 11-13
Hvor: FABRIKKEN Afd. AC (Amager Centret)
Event: #12 Lilibeth Cuenca Rasmussen: LOOPS & HOOPS

Billedkunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen står bag den involverende performance-aktion 'LOOPS & HOOPS' på centertorv, etager og gange i Amager Centret, hvor hulahop og kroppens sorgløse cirkularitet blandes ind i den travle center-koreografi.
Læs mere her.

Lørdag 1. juni kl. 20-24
Hvor: Den Frie Udstillingsbygning
Event: Art Bar Grand Closing Party

Som kulminationen på 10 dages Art Matter Festival holder Den Frie Udstillingbygning lukkefest – og du er inviteret. Der vil være DJs, der skruer op for musikken i Café Pegasus’ have. I cafeén finder du hele aftenen et udvalg af både kolde og varme sæsonretter, naturlig vin, øl og vand.
Læs mere her.

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her