Foto: PR
Bæredygtighed

Mød Katrine fra Løvens Hule, der fremstiller badetøj af plast fra havet

af Anna Birch Jakobsen 7/01/2021
Katrine Lee Larsen er stifter bag det bæredygtige brand, Copenhagen Cartel, og løb med første investering i aftenens afsnit af Løvens Hule. Brandet producerer bade- og yogatøj, der er fremstillet af 100 % genanvendt nylon, som er fisket op fra havet. Mød Katrine til en snak om at være kvindelig iværksætter, bæredygtighed og hendes oplevelse i programmet.

Katrine Lee Larsens iværksættereventyr startede officielt, da hendes brand Copenhagen Cartel lancerede d. 1. maj 2019.

Men for at forstå Katrines bæredygtige virksomhed, hvor hun kæmper for at udrydde de store mængder plast, som hærger verdenshavene, skal vi længere tilbage.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Idéen og motivationen til at starte egen virksomhed opstod, da hun boede på Bali og oplevede, hvordan bølger af skrald skyldede indover stranden.

"Jeg var med i flere strand-cleanups, og det ramte mig virkelig, at vi kunne gå i 8 timer og samle skrald - og når man kom tilbage morgenen efter, så var det fuldstændig det samme. Man kunne slet ikke se, vi havde været der," fortæller Katrine.

Læs også: Bæredygtighed: ”Vi skal til at tænke mere ansvarligt, når vi shopper, og det vil jeg gerne bidrage med”

Katrine vidste, at hun måtte gøre noget og fandt ud af, at man kan udvinde nylon fra gamle fiskenet, som har drevet rundt og forurenet i havene, og bruge det til at producere nyt.

Det blev grundlaget for Copenhagen Cartels bæredygtige enkle og sporty badetøj - og nu også activewear og yogatøj, som virksomheden har udvidet med.

Katrines hjerte banker for bæredygtighed - og i alle beslutninger i virksomheden er det hjertet og bæredygtigheden, som kommer i første række.

"Det er i sig selv bæredygtigt at bruge nylon fra gamle fiskenet, men faktisk er selve processen, hvor vi laver det om til bade- eller sportstøj også mere bæredygtig end normalt. Vi sparer 80 % Co2, fordi vi ikke skal tilføje kemikalier og bruge en masse vand og energi som ved ny produktion."

Læs også: 10 minutter med Eva Kruse: ”Krisetider lærer os at sætte pris på det, der giver mening - som fx bæredygtighed”

"Men det er dyrt at være bæredygtig - og det er ikke kun det bæredygtige råmateriale, som er fem gange så dyrt, som hvis man producerer fra nyt. Det er også hygiejne-stickers, mærker, emballage og alt andet, der er meget dyrere, hvis det skal være bæredygtigt. Men jeg vil ikke gå på kompromis."

Det har betydet, at Katrine har haft et fuldtidsarbejde ved siden af sin virksomhed det første 1,5 år.

Foto: PR

Efter Katrine fik en investeringsaftale i hus med investor Christian Arnstedt, som blev vist i aftenens afsnit af Løvens Hule, er det ikke længere nødvendigt med et job på sidelinjen.

Men det var ikke pengene, der fik Katrine til at tilmelde sig tv-programmet.

"Jeg synes det var angstprovokerende, at skulle på landsdækkende tv. Men jeg tænkte, at hvis jeg kunne nå ud med mit bæredygtige budskab til hr. og fru Danmark, så ville det være det hele værd – også selvom jeg ikke ville få en investering med derfra."

Læs også: Bella Hadid har netop købt en newyorker-penthouse af dansk iværksætter

Til stor glæde gik hun derfra med en investering fra Christian Arnstedt, der uden tvivl var den rigtige investor for Katrine og Copenhagen Cartel.

"Jeg kunne mærke, at Christian og jeg deler de samme værdier - og så længe vores hjerter er det samme sted, så er jeg tryg i maven. For mig betyder den tryghed noget for, at jeg kan performe. Det ved jeg, mange kvinder kan nikke genkendende til - både den økonomiske tryghed men også den menneskelige tryghed i processen ved at starte en virksomhed."

Foto: PR

Iværksætterverden har traditionelt set været meget domineret af mænd og maskuline værdier, og netop det ønsker Katrine at gøre op med.

"Jeg er da blevet mødt med nogle af de klassiske iværksætter-flosklerne som 'gå all in or nothing'. Jeg har haft et arbejde ved siden af, og her er jeg ofte blevet mødt af - specielt mænd, hvis jeg skal være ærlig - der har sagt: "Hvorfor går du ikke all in?". I min verden er jeg gået all in. Jeg tænker ikke på andet, jeg arbejder ekstremt hårdt og er fuldstændig fokuseret og målrettet."

"Iværksætterbranchen er præget af maskuline værdier, og jeg har mødt flere kvinder, der ikke er helt tilpas i det. De føler, de skal pakke deres følelser væk, når de eksempelvis skal snakke med investorer eller ansætte folk. Jeg vil gerne bryde med de maskuline værdier. Jeg har mange følelser, og der er følelser med i mange af de beslutninger, jeg tager i min virksomhed."

Læs også: Succesfuldt dansk iværksætterpar er klar med nyt smykkebrand, du vil elske

Og netop de følelser, den passion og drivkraft er det, der gjorde, at Katrine fik en investering i aftenens program.

"Jeg håber, jeg kan være med til at nedbryde nogle af de fordomme, der kan være i iværksætterverden omkring, at det skal være maskulint og hårdt. Det var mine følelser og mit purpose, som investorerne ville købe ind i, så det kan altså også være en fordel at starte en virksomhed med hjertet. Jeg håber det kan få lidt flere kvinder på banen."

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her