Her er de tre vigtigste ligestillingskampe anno 2021

Den 8. marts markerer datoen for Kvindernes internationale kampdag, som i 1910 blev fremsat af Clara Zetkin til en kvindekonference i København – det var dog først i 1921, at selve datoen blev fastlagt, og dermed kan vi i år fejre dagen for hundredende gang!

Mange kampe er blevet kæmpet, og mange kampe er vundet – danske kvinder fik blandt andet politisk stemmeret i 1915, fri abort i 1973 og for nyligt blev samtykkeloven, som indfører en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, vedtaget den 17. december 2020.

Herudover er det blevet vedtaget, at Danmark senest i 2022 skal have implementeret EU’s direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner – bedre kendt som retten til øremærket forældreorlov.

Læs også: Sådan støtter 4 brands Kvindernes internationale kampdag

Trods vi har vundet nogle vigtige kampe, så er der stadig masser at kæmpe for, når det kommer til ligestilling. Aller Media har derfor inviteret direktør for Kvinfo, Henriette Laursen, til en snak om de tre vigtigste ligestillingskampe lige nu.

Sexisme og sexchikane

Ifølge Henriette Laursen handler sexisme og sexchikane ikke bare om at være med ved bordet (som vores forgængere har kæmpet for), men nu handler det om, hvordan vi er med ved bordet.

Bliver vi for eksempel behandlet ligeværdigt i en politisk forhandling, og bliver vi på vores arbejdsplads bedømt på vores faglighed eller vores krop?

Læs også: Syv stærke kvinder hyldes på Netflix

Laursen fortæller ligeledes om, hvordan det seneste års sexismedebat har overrasket Kvinfo, i form af hvor mange sager der faktisk er. Det er derfor også vigtigt, at vi fremadrettet ikke betragter sexisme- og sexchikanesager som enkeltsager, men i stedet som et mønster og som en kultur, der skal ændres.

Nydansk kvindekamp

Nydansk kvindekamp handler især om de kvinder med anden etnisk baggrund, som udsættes for social kontrol. Social kontrol handler om styring, overvågning og kontrol fra for eksempel familie eller ægtefælle i en så voldsom grad, at det hæmmer kvindens livsudfoldelse, valg, adfærd og rettigheder.

Læs også: Her er Danmarks mest inspirerende kvinde

Det er dog ikke kun kvinder med anden etnisk baggrund, som Laursen mener er underlagt social kontrol. Social kontrol kan for eksempel også komme til udtryk i samfundets syn på kvinder, der har sex med flere forskellige partnere, sexisme samt vores stereotype kønsroller.

Kønsroller

Den stereotype forestilling om, hvad du kan som kvinde, og hvad du kan som mand, er efter Laursens mening ikke blot en vigtig ligestillingskamp, men også en vigtig frihedskamp.

Kampen om at få bugt med de stereotype kønsroller gælder nemlig for alle køn, uanset om det er en mand, som gerne vil være sygeplejerske eller en kvinde, som gerne vil arbejde indenfor natur og teknik. Alle skal have friheden til at gøre, hvad de har lyst til – uanset køn.

Læs også: Se de kommende emojis her

Laursen mener ikke, at det handler om pronomener (selvom det er en god og legitim diskussion), så mener hun nærmere, at vi bør diskutere og hylde de mennesker, som bryder sig fri af kønsrollernes snærende bånd.

Måske du nu stiller dig selv spørgsmålet, hvorfor du skal kæmpe disse kampe?

Det skal du helt simpelt fordi, som Laursen siger:

”Ingen er frie, før alle er frie”.

Læs også: Shini Parks: "Se mine sko!"

Hvis du, ligesom os, er interesseret og inspireret af stærke kvinder så kig med i galleriet herunder, hvor vi har samlet 20 seje kvinder, der har skrevet historie de sidste 100 år.

Læs også: Meghan er blevet meget "tæt" med denne anden prinsesse under sin graviditet