Horoskop april 2023
Foto: Adam Hale
Horoskop

Horoskop: Sådan bliver din april måned

Af Felicia Stålkrantz Baurén Oversættelse Rose Maria Boelsmand 3/04/2023
Hvad byder denne april måned på? Stjernerne giver dig svaret.

April måned står i Vædderens tegn.

Vædderen er det første tegn i stjernebilledet. Med krigsguden Mars som herskerplanet går Vædderen sultent til livet med en stærk vilje til at udforske. Det er et initiativrigt tegn, som elsker at sætte gang i ting, men det mangler ofte tålmodighed til at se projekterne til ende, inden der sættes et nyt i gang. Romantisk er vædderen fysisk og passioneret, og platoniske forhold er udelukkede, men jalousi er ofte til stede; både i venskaber og kærlighedsforhold.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan din april måned bliver, så vil ELLEs astrolog Felicia Stålkranzt Baurén herunder give dig svaret.

Hun har nemlig taget et kig mod stjernerne, og i nedenfor spår hun om, hvordan din måned vil udfolde sig.

Vædder - 21/3 - 20/4

Foto: Adam Hale

Der er forandringer på vej. Du står ved en skillevej, hvor du er tvunget til at tage stilling til spørgsmål, der angår din karriere eller dit hjem. Det, der er vigtigt for dig, er at du overvejer alt grundigt. Du er impulsiv, og handler oftere på følelser end fornuft.

Tyr - 21/4 - 21/5

Foto: Adam Hale

Du forsøger at balancere arbejde og privatliv, hvilket er udmattende og lærerigt. Der sker meget hjemme, som berør dig. Nogle, der er tæt på dig, tager et skridt op i karrieren, rejser eller får unikke tilbud. På arbejdet sker der også meget, og du er den, dine chefer vil satse på.

Tvilling - 22/5 - 21/6

Foto: Adam Hale

Du får energi af at være sammen med dine venner og familie. Selvom jobbet betyder meget, så er det ikke nær så vigtigt som dem, du elsker. Der sker noget, der sætter dit liv på spidsen. Du tvinges til at tage stilling til liv og død, men uanset hvad der sker, gør det dig stærkere.

Krebs - 22/6 - 22/7

Foto: Adam Hale

Du er fysisk aktiv og er meget udendørs. Det smitter af på din person og du inspirerer din omgangskreds. Du prøver at finde en work/life-balance, og det er i naturen, du oplades bedst, så du kan klare lange arbejdsuger og trælse kollegaer. Er du single, er der gode udsigter for en ny flirt.

Løve - 23/7 - 23/8

Foto: Adam Hale

Du rejser en del; både lange ture og kortere udflugter, når du har tid. Du har brug for inspiration, som du ikke finder hjemme. Du er rastløs af natur, og det er svært at ryste af dig. Nogle gange føler du, at livet løber forbi dig, uden du når at gribe alle de chancer, der byder sig.

Jomfru - 24/8 - 23/9

Foto: Adam Hale

Som jordtegn er du ikke blot forbundet med naturen, men også med foråret, hvor alt vågner igen. Det fylder dig med energi og en vilje til at skabe positiv forandring. Du føler dig godt tilpas og har overskud til din omgangskreds. Det bliver en social måned, og du prioriterer dine relationer.

Vægt - 24/9 - 23/10

Foto: Adam Hale

Du gearer ned, da du ved, at det skal til, for at du kan holde til det i længden. Rent praktisk indebærer det, at du undgår at arbejde mere end højest nødvendigt, og at du er lidt mere nøjeregnende med dine sociale aftaler. Sidt på måneden hjælper og støtter du en ven, der har det svært.

Skorpion - 24/10 - 22/11

Foto: Adam Hale

Du har trukket en del praktiske lod; at finde et nyt hjem, investeret og justeret karrieren. Skorpionen kan være meget impulsiv, men der hersker en praktisk stemning i dit tegn, som hjælper dig med at træffe rationelle valg. Sidst i april tager en potent konflikt en interessant drejning.

Skytte - 23/11 - 21/12

Foto: Adam Hale

Du får nye opgaver på arbejdet. Du har længe haft det ambivalent med dit job, men nu vækkes en ny entusiasme og vilje til at bidrage og udvikle. Din relation til din chef forbedres, hvilket er godt, når du vil skabe forandring. Der er ro på hjemme, og du kan hengive dig til arbejdet.

Stenbuk - 22/12 - 20/1

Foto: Adam Hale

Du rejser en del, men prioriterer dine venner og sociale arrangementer, ligesom du også får nye venskaber. Måske har din arbejdssituation ændret sig, men det kan også have noget at gøre med, at du er et andet sted i livet, end du var for et år siden. Du nyder virkelig livet.

Vandbærer - 21/1 - 18/2

Foto: Adam Hale

Du træffer en karrierebeslutning som kommer til at påvirke dig og din familie i lang tid. Din familie støtter dig og gør alt for, at det lykkes. Er du i et forhold, anstrenger du dig lidt ekstra for at din partner føler sig set. I etablerede relationer kan der være gnister på vej.

Fisk - 19/2 - 20/3

Foto: Adam Hale

Du tager plads. Væk er den hensynsfulde og omstillingsparate Fisk. Du vil vise, at du er en naturkraft både privat og på job. Dele af det er ægte, men du gemmer dig bag en maske af selvsikkerhed. Hvis sandheden skal frem, er du ikke så selvsikker, som du giver udtryk for.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her