Barbie The Movie
Foto: Backgrid/Ritzau Scanpix
Film og TV

"Der er ingen Ken uden Barbie": Oscars møder kritik for manglende 'Barbie'-nomineringer

af Christoffer Mygind Juul 24/01/2024
Både fans, filmanmeldere og kendte skuespillere udtrykker forvirring, kritik og vrede over akademiets manglende anerkendelse af hitfilmen.

Filmen om Barbie blev en kæmpe succes verden over, hvor den med en indtjening på hele 1,36 milliarder dollars ikke bare blev den mest indtjenende film i 2023, men også blev den mest indtjenende film nogensinde af en kvindelig instruktør.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Anmeldelserne fulgte også med, hvor flere udtrykte begejstring for både historiens budskaber og skuespillernes præstationer. For ikke at tale om det fællesskab, filmen skabte blandt særligt kvinder, og dermed blev et popukulturelt fænomen som sjældent set før.

Men det er åbenbart ikke nok til at blive en Oscar-helt. Det blev tydeligt tirsdag den 23. januar, da årets Oscar-nomineringer blev annonceret af Akademiet, hvor pladserne til 'Barbie' var overraskende få.

Særligt i kategorierne 'Årets instruktør' og 'Årets Kvindelige Hovedrolle', hvor hverken instruktør Greta Gerwig eller hovedrolleindehaver Margot Robbie er nomineret.

Foto: Capital Pictures/Ritzau Scanpix
Margot Robbie, Alexandra Shipp, Michael Cera, Greta Gerwig, America Ferrera og Ariana Greenblatt på optagelserne til 'Barbie'

Til gengæld er Ryan Gosling, der spiller Ken, blevet nomineret i kategorien 'Årets Mandlige Birolle' og America Ferrera, der spiller Gloria, blevet nomineret til 'Årets Kvindelige Birolle'.

Det, at det kun to biroller er nomineret, hvoraf den ene er en mand i film om kvindelige fællesskaber, har fået flere forundrede og skuffede fans til tasterne. Her udtrykker de deres vrede over, at Gerwig og Robbie er blevet forbigået af Akademiet for den massive succes, de to kvinder har skabt med 'Barbie'.

Men det er ikke bare fans, der dagen derpå har rettet kritik mod Oscars. Også Ryan Gosling selv er forundret over, at 'Barbie' ikke har fået flere nomineringer.

Foto: Mario Mitsis/MEGA
Margot Robbie, Ryan Gosling og America Ferrera

I en udtalelse, delt af Ryan Goslings stylist Mark Avery på sin Instagram, skriver Gosling blandt andet "Der er ingen Ken uden Barbie, og der er ingen Barbie-film uden Greta Gerwig og Margot Robbie [...] At sige, at jeg er skuffet over, at de (Greta Gerwig og Margot Robbie, red.) ikke er nominerede i deres respekterede kategorier, ville være en underdrivelse."

"De fik os til at grine, de knuste vores hjerter, de rykkede ved kulturen og skabte historie. Deres arbejde burde blive anerkendt på lige fod med de andre velfortjente nomineringer," skriver Gosling også, mens han samtidig anerkender og lykønsker sin kollega America Ferrera med nomineringen.

Det ser dog ikke helt sort ud for Robbie Margot og co.

'Barbie' er nemlig nomineret i hele otte kategorier, blandt andet i kategorien 'Årets Film og 'Årets Originale Sang' for både Goslings 'I'm Just Ken' og Billie Eilishs 'What I Was Made For' samt - ikke overraskende - for filmens kostumer og setdesign.

Der er altså stadig mulighed for, at Greta Gerwig og Margot Robbie kan gå hjem med en Oscar den 11. marts, når den 96. udgave af den prestigefyldte prisuddeling finder sted.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her